Fra lørdag kan der stå "bedst før" i stedet for for "mindst holdbar til" på madvarer, som kan holde sig længe.
Fra lørdag har virksomheder lov til at sætte en ny form for datomærkning på for eksempel knækbrød, havregryn og yoghurt. I stedet for en "mindst holdbar til"-dato kan der være en dato, som viser, hvornår varen er "bedst før".
Forbrugerne er nemlig tilbøjelige til at smide varen ud, når "mindst holdbar til"-datoen er nået, og det er ærgerligt, mener fødevareminister Dan Jørgensen (S). Varerne kan nemlig sagtens holde sig længere.
- "Mindst holdbar til" sender et forkert signal til forbrugerne om, at en vare er dårlig, selv om den i virkeligheden intet fejler. Ved at ændre mærkningen til "bedst før", kan vi bedre signalere til forbrugerne, at de skal bruge deres sunde fornuft, inden de smider en vare i skraldespanden.
- Vi skal have de gamle husmoderdyder tilbage. Smag på maden, og lugt til den. Lugter mælken, som den plejer, så tør jeg godt drikke den, siger Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.
En dansk gennemsnitsfamilie smider årligt mad ud for 10.000 kroner, selvom den i virkeligheden ikke fejler noget. Madspildet er grunden til, at ministeren ændrer mærkningsreglerne for fødevarer, som ikke på klokkeslæt er sundhedsskadelige.
- Alle fødevarer, hvor der er forbundet med en risiko at spise dem efter udløbsdato, vil fortsat være mærket med en sidste anvendelsesdato, siger Dan Jørgensen.
EU-Kommissionen skal nu godkende ændringen, før mærkningsreglerne formelt laves om. Det kan ifølge ministeriet tage op til nogle måneder. Men Dan Jørgensen giver virksomhederne lov til at tyvstarte og ændre mærkningen allerede fra lørdag.
Når den endelige godkendelse kommer, kan der komme en udfasningsperiode, så alle varer, der allerede er stemplet med "mindst holdbar til", kan blive solgt, til lageret er tomt. Nye varer skal dog have det nye "bedst før"-mærke.
Flere EU-lande som Sverige, Finland, Spanien og Frankrig benytter allerede det nye mærke.