Annonce
Erhverv

Ny plan for DR koster 55-65 stillinger

DR-ledelsen vil omprioritere indsatsen de kommende år, og det koster en række medarbejdere jobbet. Foto: /ritzau/Dresling Jens

DR har lavet en ny plan for fremtiden, som betyder forandringer i mediehuset, der skal finde 100 millioner.

DR har onsdag fremlagt en plan for, hvordan mediehusets fremtidige økonomi skal hænge sammen - og hvilke områder, man fremover skal satse mere på.

Planen betyder, at man skal finde 100 millioner kroner i budgettet.

I alt nedlægges mellem 55 og 65 stillinger som følge af planen og en række andre "omdisponeringer og tilpasninger i DR's indholdsproduktion", lyder det i en pressemeddelelse.

- Nu starter vi en dialog og en forhandlingsproces med de faglige organisationer, siger generaldirektør Maria Rørbye Rønn til Ritzau.

Hun kalder planen for en modig styrkelse af public service-profilen. Der udstikkes en ny kurs for koncernens programmer og nyhedsproduktion.

Så er spørgsmålet, hvordan DR's mange seere, lyttere og læsere kommer til at mærke det helt konkret.

- Jeg håber, at du som forbruger i fremtiden vil opleve, at DR står endnu mere tydeligt og distinkt med det indhold, vi laver, i sammenligning med alt det, du kan få alle mulige andre steder fra.

- I en digital verden kommer det danske indhold under pres. Og vi kan se, at jo mere digital, man er, jo mere tid bruger man på indhold fra udlandet.

- Derfor tror vi, at det er den rigtige kurs, at vi gør vores indhold tydeligere, så folk finder det og vælger det til i en digital virkelighed, hvor man selv aktivt vælger til.

Planen varsler også et nyt kulturmagasin i den bedste sendetid på DR 1 fra 2018.

- Det skal favne bredt og få endnu flere til at interessere sig for kultur, siger Maria Rørbye Rønn.

Til gengæld lukker programmet Pengemagasinet på DR1 for at vige pladsen for kulturmagasinet. Også underholdningsprogrammet X Factor lukker. Det er med til at finansiere planen.

- Det er et modigt fravalg, fordi det på mange måder havde været nemmere at fortsætte, fordi X Factor er en fantastisk succes, siger generaldirektøren.

Hun fortæller videre, at der skal produceres fiktionsserier til de 7-12-årige og til de yngre voksne. Serier, som skal udkomme på nettet først og derefter på DR's flow-kanaler.

Økonomiplanen har været længe undervejs. Den blev forsinket i foråret, da en voldgift slog fast, at man ikke kunne afskaffe medarbejdernes betalte frokostpause.

Den øvelse skulle ellers have indbragt 45 millioner kroner ud af det samlede sparemål på omkring 160 millioner kroner.

  • DR-byen
    DR-ledelsen vil omprioritere indsatsen de kommende år, og det koster en række medarbejdere jobbet. Foto: /ritzau/Dresling Jens
Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele