Uligheden i indkomster er steget siden finanskrisen. Men Danmark er stadig meget lige, forklarer økonomer.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at forskellen på de højeste og laveste indkomster er steget siden 2007. Det dækker ifølge flere økonomer over en mere kompliceret udvikling, hvor mange er blevet rigere og få er efterladt på perronen.
Samlet er Danmark da også stadig et meget lige samfund, selvom uligheden er steget.
- Vi har fået rigtigt mange flere i arbejde over de seneste år. Det betyder helt automatisk, at afstanden mellem den fattigste gruppe og resten stiger.
- Men det er jo ikke noget problem, at folk kommer i arbejde, siger cheføkonom i Nordea Helge Pedersen.
Ifølge Danmarks Statistik var der 2,8 millioner danskere, der havde et lønmodtagerjob ved udgangen af august. Det er over 250.000 flere end i perioden efter finanskrisen.
- Tallene dækker over, at de laveste indtægter ikke har udviklet sig. Så dem, der har de laveste indkomster, tjener det samme, som de gjorde for 10 år siden. Men det er ikke de samme mennesker.
- Der er kommet væsentligt flere studerende, og de har en lav indkomst. Men det er jo forhåbentligt noget, der ændrer sig, når de bliver færdige.
- Og så spiller det helt klart også ind, at der er kommet loft over flere offentlige ydelser, der jo går til dem med de laveste indkomster, siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.
Tallene fra Danmarks Statistik viser da også, at mens grænsen for, hvornår man ligger blandt de 10 procent med de laveste disponible indkomster, er steget 18 procent siden 2007, så er grænsen for alle andre steget med gennemsnitligt 31 procent.
Ifølge Las Olsen spiller det også ind, at stigende huspriser, lave renter, skattelettelser og stigende finansmarkeder hovedsageligt hjælper dem, der ikke har de laveste indkomster.
Men mest af alt handler det at have et job.
- Faktisk er det ret enestående, at hvis man kun kigger på personer med fuldtidsjob, så er uligheden ikke steget. De lave lønninger følger med de høje.
- Det er ret specielt for Danmark sammenlignet med eksempelvis Sydeuropa og USA, siger Las Olsen.
Ulighed kan være et økonomisk problem, da folk med lave indtægter bruger relativt mere på forbrug.
Samtidig giver økonomisk lighed gerne en sammenhængskraft, der giver politisk stabilitet. Politisk stabilitet er godt for økonomien.
Hverken Danske Banks Las Olsen eller Helge Pedersen mener, at uligheden i Danmark er på et niveau, hvor det er problematisk.
- Vi er absolut stadig et samfund med en lige fordeling. Det ændrer dette her ikke ved.
- Jeg opfatter det som en relativt uproblematisk udvikling på nuværende tidspunkt og jeg mener ikke, at sammenhængskraften er voldsomt udfordret for nuværende, siger Helge Pedersen.