Annonce
Erhverv

Ole Andersen stopper som formand i Chr. Hansen

Ole Andersen har været bestyrelsesformand for Chr. Hansen siden 2010. Foto: Asger Ladefoged/arkiv/Ritzau Scanpix

Ole Andersen er på vej ud som formand i to af de tre store danske selskaber, hvor han sidder for bordenden.

Ole Andersen stopper som bestyrelsesformand i Chr. Hansen.

Han genopstiller ikke, når hans bestyrelsesperiode udløber i slutningen af november.

Ole Andersen har været bestyrelsesformand for Chr. Hansen siden 2010 og har en lignende rolle i Danske Bank og Bang & Olufsen.

Han stopper hos Chr. Hansen på et tidspunkt, hvor selskabet lige har kørt den nye administrerende direktør, Mauricio Graber, i stilling.

- Jeg er selv tilhænger af et rotationsprincip. Vi har hvert eneste år foretaget udskiftninger i bestyrelsen, og da jeg nu har været der i næsten ni år, synes jeg, at tidspunktet er rigtigt.

- Selskabet er i fantastisk god form og har leveret gode resultater over alle årene. Det er gået godt med at få Mauricio Graber på plads, og vi har en god afløser klar, siger Ole Andersen.

Han har stået i spidsen for Chr. Hansen i en årrække, hvor selskabet er vokset markant og har været en succeshistorie for aktionærerne.

Den 62-årige Ole Andersen er også på vej ud af bestyrelsen i Danske Bank, hvor han som formand har været i strid modvind som følge af sagen om hvidvask i Estland.

Da Danske Bank offentliggjorde sin egen undersøgelse om sagen i september, gjorde Ole Andersen det klart, at han stopper, når hans vigtigste opgaver er fuldført.

Ole Andersen afviser, at hans varslede stop i Chr. Hansen har relation til sagen om hvidvask i Danske Bank.

- Det har overhovedet ikke haft nogen indflydelse. De to ting har ingenting med hinanden at gøre, siger han.

Selv om han er på vej ud af to bestyrelser, skal det ikke ses som et udtryk for, at han er færdig med bestyrelsesarbejde, siger han.

- Sådan ser jeg ikke på det. Det kan da godt være, at jeg tager en puster, inden jeg kaster mig over nye ting, men det er helt tilfældigt, at stoppet i Chr. Hansen kommer på nuværende tidspunkt, siger Ole Andersen.

I Bang & Olufsen har Ole Andersen været bestyrelsesformand siden 2010, og han blev i august genvalgt til endnu et år.

Chr. Hansen har udpeget selskabets næstformand, Dominique Reiniche, som afløser for Ole Andersen.

Den franske erhvervskvinde skal officielt vælges ind på en generalforsamling 29. november. Hun har været medlem af bestyrelsen siden 2013.

  • Ole Andersen
    Ole Andersen har været bestyrelsesformand for Chr. Hansen siden 2010. Foto: Asger Ladefoged/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem