Annonce
Erhverv

Passagerflugt og færre statspenge rammer DSB's resultat

DSB havde stadig kvaler med kundeflugt i første halvår 2018. Foto: Henning Bagger (arkiv)/Ritzau Scanpix

Færre passagerer og færre penge fra staten sendte DSB's resultat ned i første halvår. Det trods besparelser.

DSB's første halvår af 2018 har ikke været uden knuder. Mens økonomien beskrives som sund, er det gået ned ad bakke for omsætningen.

For første halvår omsatte DSB for 4,9 milliarder kroner mod 5,1 milliard kroner i samme periode sidste år. Resultatet før skat og uden særlige poster faldt til 130 millioner kroner fra 286 millioner kroner.

- Nedgangen skyldes faldende passageromsætning og faldende indtægter fra trafikkontrakter samt stigende omkostninger til erstatningskørsel.

- Dette modsvares delvist af reducerede omkostninger til konsulenter og lavere personaleomkostninger, skriver DSB i regnskabet.

DSB kan dog notere sig et resultat, der er steget. Men det er udløst af, at man har opskrevet værdien af ejendomme for 275 millioner kroner, der kommer fra salget af den store bygning på Kalvebod Brygge i København.

Det sender resultatet før skat og med særlige poster op på 344 millioner kroner, en pæn stigning sammenlignet med samme periode sidste år.

DSB lægger dog ikke skjul på, at man er udfordret af sporarbejder og prissænkningen på Storebæltsbroen. Det har sendt antallet af rejser med DSB ned med 1,4 millioner til 93,2 millioner.

- Nedgangen skyldes hovedsagelig et fald i antal rejser i S-tog foranlediget af store sporarbejder på S-banen over det seneste års tid.

- For Fjern- & Regionaltog er konkurrencesituationen på rejser over Storebælt skærpet, og der har været et fald i antal rejser på 4,5 procent. Det er især biltrafikken, der vinder markedsandele, skriver DSB.

Selv om punktligheden i S-tog i halvåret var fin, så er driften stadig ramt af store sporarbejder. Blandt andet er Frederikssundsbanen helt spærret sommeren over.

Værre står det til for Fjern- og Regionaltogene, hvor punktligheden faldt til 78,7 procent i første halvår. Det vil sige, at over hvert femte tog ikke kørte til tiden.

Kystbanen har været plaget, og så måtte DSB tage 33 gamle togsæt ud af drift til sikkerhedskontroller.

- Mange af vores kunder på Sjælland har som følge af problemerne med ME-lokomotiverne været udsat for store gener, da der har været færre tog, færre siddepladser, aflysninger og mange mennesker i togene.

- På den baggrund har vi valgt at udbetale en erstatning på i alt 5,2 millioner kroner til godt 5000 kunder på de berørte strækninger, skriver DSB.

  • DSB tog på Aalborg Banegård
    DSB havde stadig kvaler med kundeflugt i første halvår 2018. Foto: Henning Bagger (arkiv)/Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem