Annonce
Erhverv

PostNord fortsat i underskud trods forbedret omsætning

Selv om den dansksvenske postvirksomhed PostNord er kommet ud af det seneste kvartal med en forbedret omsætning, er tallene stadig blodrøde. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

PostNords omsætning steg med fem procent til 9,5 milliarder svenske kroner i andet kvartal.

Selv om den dansksvenske postvirksomhed PostNord er kommet ud af det seneste kvartal med en forbedret omsætning, er tallene stadig blodrøde.

Det fremgår af selskabets seneste regnskab, der er blevet offentliggjort onsdag.

Nettoomsætning steg med fem procent til 9,5 milliarder svenske kroner. Det svarer til 6,9 milliarder danske kroner.

Blandt andet oplevede PostNord en stigning på 17 procent i mængden af pakkepost, mens brevposten faldt med syv procent.

Peter Kjær Jensen, der er administrerende direktør for PostNord i Danmark, fortæller, at det især er i Sverige, at brevposten falder.

- I Danmark er vi langt foran, men i Sverige er man nu i gang med statsdigitaliseringen. Men Sverige er ikke noget enestående tilfælde. Det er også noget, man vil se i andre lande, siger han.

Regnskabet bærer i det hele taget præg af den store spareplan på 1,1 milliarder svenske kroner, som man besluttede at gennemføre tidligere på sommeren.

I det forgangne kvartal landede PostNord en bundlinje med et underskud på 901 millioner svenske kroner. I samme periode sidste år lå underskuddet på 336 millioner svenske kroner.

I maj efter lang tids behandling afgjorde EU-Kommissionen, at Danmark gerne må støtte PostNord med et milliardbeløb. Støtten beskrives som en kompensation for at "varetage postbefordringspligten".

Det økonomiske indskud er afgørende for Post Danmark, der er i store økonomiske problemer.

PostNords samlede redningsplan, der løber fra 2017 til 2019, indebærer afskedigelser af mellem 3500 og 4000 fuldtidsansatte, herunder 500 i administrationen.

Peter Kjær Jensen oplyser, at PostNord samlet nu har 3000 færre ansatte, end da man indledte processen.

  • Danmark gik glip af en milliardgevinst i postfusion
    Selv om den dansksvenske postvirksomhed PostNord er kommet ud af det seneste kvartal med en forbedret omsætning, er tallene stadig blodrøde. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?