Annonce
Erhverv

PostNord skal undersøges for svindel efter anonyme anklager

Brevet fra den hemmelige afsender fylder omkring et A4-ark. Det indeholder en række alvorlige anklager om svindel og nepotisme i Postnord. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Anklager fremsættes i anonymt brev til politikere mod PostNord. De bliver afvist af PostNord.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) vil sætte gang i en ekstern undersøgelse af PostNord Danmark.

Det sker, efter at flere politikere har modtaget et anonymt brev med specifikke anklagepunkter om svindel i PostNord.

Det skriver Jyllands-Posten, der er i besiddelse af brevet. Avisen viderebringer ikke det konkrete indhold, da anklagerne ikke er dokumenterede.

Brevet fra den hemmelige afsender fylder omkring et A4-ark. Det indeholder en række alvorlige anklager om svindel og nepotisme i PostNord.

Hovedsageligt handler anklagerne om, at PostNord sammenblander den del af forretningen, som handler om det befordringspligtige område - udbringning af breve og pakker efter aftale med staten - med PostNord Logistics, som udfører andre logistikopgaver.

Postordførere og transportministeren har diskuteret brevet tirsdag aften. Anklagerne bliver taget meget alvorligt. Flere partier mener, at anklagerne i brevet bør føre til en større undersøgelse af PostNord Danmark.

Blandt dem er Venstre. Postordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) betegner det som "meget alvorlige og ret konkrete anklager".

- Derfor er vi selvfølgelig nødt til hurtigst muligt at få undersøgt til bunds, om der er hold i dem. Eller om det bare er det pure opspind. Jeg håber på det sidste, siger han til Ritzau.

Også De Radikale vil have en undersøgelse.

- Det er alvorligt. Men vi har også allerede modtaget et brev fra PostNord, hvor de afviser det hele.

- Først og fremmest skal det undersøges, om de beskyldninger er korrekte. For hvis de er det, så er der noget af det, der er direkte ulovligt, siger transportordfører Andreas Steenberg til Ritzau.

DF's postordfører, Hans Kristian Skibby, var et af de folketingsmedlemmer, som modtog den anonyme henvendelse.

Han forklarer til Jyllands-Posten, at anklagerne minder om kritikpunkter, som også nogle af Postnords konkurrenter har haft. Det bestyrker ham i, at anklagerne skal undersøges uanset den mystiske afsender.

Benny Engelbrecht vil nu "sætte gang i en grundig ekstern analyse af pengestrømmene i PostNord Danmark", skriver han i en mail til Jyllands-Posten.

PostNord afviser samtlige anklager i det anonyme brev.

- Der er tale om absurde anklager i et anonymt brev, som er helt grundløse.

- Alle påstandene i brevet er forkerte og er afsendt anonymt af en person uden indsigt i de faktiske forhold. PostNord kan tilbagevise alle anklager i brevet, skriver Peter Kjær Jensen, administrerende direktør i PostNord Danmark, til Jyllands-Posten.

Link til artiklen på Jyllands-Postens hjemmeside
  • PostNord fortsat i underskud trods forbedret omsætning
    Brevet fra den hemmelige afsender fylder omkring et A4-ark. Det indeholder en række alvorlige anklager om svindel og nepotisme i Postnord. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem