Efter en sløv start er der kommet gang i henvendelserne til Finanstilsynets whistleblowerordning.
Aldrig før har statens finansielle vagthund, Finanstilsynet, fået så mange tips om mulige lovbrud i banker og sparekasser.
Det skriver Politiken.
Igen i år har tilsynet modtaget rekordmange henvendelser fra kunder og ansatte i pengeinstitutter.
Henvendelserne skyldtes blandt andet mistanke om skattesnyd, hvidvask, mistænkelige transaktioner eller andre ulovligheder.
De er modtaget gennem den anonyme whistleblowerordning.
Da ordningen blev indført i 2013, fik tilsynet blot seks henvendelser, men siden da har tilsynet modtaget 318 henvendelser. Alene i år er der kommet 88 nye tips til Finanstilsynet, viser den nye opgørelse.
I hele 2017 var der 107 tips, hvilket var det største antal tips på et år.
Hvis udviklingen fortsætter i årets sidste kvartal, lander tallet i 2018 på 115 til 120 whistleblowere.
Finanstilsynet forklarer selv det stigende antal henvendelser fra whistleblowere med det forhold, at ordningen nu er blevet mere kendt i offentligheden.
Det er også meldingen fra bankansattes fagforbund, Finansforbundet.
- Jeg tror ikke, at det er, fordi der er kommet flere uregelmæssigheder, at der bliver slået rekord i år. Ordningen er blevet kendt og anerkendt, derfor er det blevet mere legitimt at benytte whistleblowerordningen, siger næstformand Michael Budolfsen.
En ekspert i ledelse fremhæver, at det både kræver mod og gode nerver at melde sin chef eller sin arbejdsplads - også anonymt - til myndighederne.
- Hvis man bliver opdaget, så er der stor sandsynlighed for, at man bliver fyret, mister sin omgangskreds og får svært ved at finde et andet job, siger professor i ledelse Anders Drejer fra Aalborg Universitet.
Han har også et bud på, hvorfor antallet af whistleblowere stiger.
- Det er formentlig, fordi folk kan se, at det virker. Det har vi set senest med Danske Banks hvidvasksag. Der kommer noget ud af at blæse i fløjten, siger han.
Næstformanden i Finansforbundet kalder whistleblowerordningen en grundlæggende god idé.
Men han er alligevel kritisk over for udformningen af ordningen.
Ansatte og bankkunder kan henvende sig både helt anonymt til Finanstilsynet, så tilsynet ikke kender deres navn, men kan også give sig til kende over for Finanstilsynet, som så håndterer anonymiteten og behandler oplysningerne fortroligt.
I sidstnævnte tilfælde får eksempelvis whistleblowers arbejdsgiver ikke at vide, hvem der har henvendt sig.
- Men kommer det til en retssag, så risikerer whistlebloweren at skulle vidne i retten. På den måde beskytter ordningen sådan set virksomheden frem for medarbejderen, siger Michael Budolfsen.