Annonce
Erhverv

Robust økonomi giver færre dårlige betalere i coronaår

Antallet af personer i RKI-registret er faldet sidste år, hvor der dog også er set uheldige tendenser. (Arkivfoto) Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Mens der generelt er blevet færre registrerede i RKI, så er der uheldige tendenser blandt særligt de unge.

De seneste år er danskerne blevet bedre og bedre til at betale deres regninger, og selv ikke coronakrisen har kunnet sætte en stopper for den tendens.

Ved årsskiftet var således cirka 184.000 danskere registeret i RKI, som er Danmarks største register over dårlige betalere.

Sammenlignet med et år tidligere er der tale om et fald på seks procent.

Og sammenligner man med 2014, hvor der var den seneste top over antallet af dårligere betalere, så er der sket et fald på hele 21 procent.

Hos data- og analysevirksomheden Experian, der ejer og driver RKI-registret, siger nordisk salgsdirektør Bo Rasmussen, at han først og fremmest glæder sig over det fortsatte fald i antallet af registrerede.

Han fortæller også, at det seneste års fald er lidt af en overraskelse, med tanke på at året har været stærkt præget af coronapandemien.

- Alligevel ser vi det her fald i RKI-registret, samtidig med at vi ikke har set en stigning i antallet af konkurser.

- Så jeg vil sige, at jeg er glædeligt overrasket, siger Bo Rasmussen.

Som forklaring på det nye fald i RKI-registret peger direktøren blandt andet på en robust økonomisk hverdag for mange danskere.

Lave bankrenter, en lav arbejdsløshed, udbetaling af indefrosne feriepenge og solide opsparinger kan have hjulpet til med faldet, lyder vurderingen.

Bo Rasmussen peger også på, at långiverne har bidraget ved i større grad kun at yde lån og kreditter til de danskere, der rent faktisk kan betale tilbage.

Selv om færre danskere står noteret i RKI-registreret, så gemmer der sig imidlertid også nogle uheldige tendenser under overfladen.

I aldersgrupperne fra 21 til 50 år er det gennemsnitlige skyldige beløb steget hen over det forgangne år, samtidig med at den enkelte i gennemsnit er registreret for flere sager.

Det står i kontrast til de ældre danskere, der generelt har færre sager og skylder mindre beløb.

Hvorfor det forholder sig sådan, har Bo Rasmussen svært ved at svare på. Men han har nogle bud.

- Generelt kan man sige, at de lidt yngre har sværere ved at betale regninger og lån til tiden. Sådan har det stort set altid været.

- Og det, der så kan ske, er, at man får optaget en masse mindre lån, som måske enkeltvis ikke ser ud til at betyde så meget.

- Men når man lægger dem sammen, så er det faktisk et større lån, som man har vanskeligt ved at betale tilbage senere i sit liv.

- Derfor kan man blive ramt og til sidst ende i RKI-registret, siger han.

De i alt 183.966 danskere, som ved årsskiftet var registreret i RKI, havde en samlet misligholdt gæld på 11,8 milliarder kroner.

Til sammenligning var den samlede misligholdte gæld i starten af 2014 på 16,9 milliarder kroner. Den var fordelt på cirka 232.000 danskere.

  • PLUS Uventet julegave til 485.000 gældsramte
    Antallet af personer i RKI-registret er faldet sidste år, hvor der dog også er set uheldige tendenser. (Arkivfoto) Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang