Annonce
Erhverv

Russisk import: EU lægger dæmper på Danish Crowns jubel

Enkeltlande skal ikke lave egne aftaler om at genoptage eksport til Rusland, siger EU's landbrugskommissær.

Danish Crown har måske glædet sig for tidligt, da den danske slagterigigant i sidste uge jublede over muligheden for snart at genoptage en del af sin eksport til Rusland.

Virksomheden baserede sig på skitsen til en aftale indgået mellem EU-Kommissionen og Rusland, som skulle fjerne en del af det næsten et år gamle russiske importforbud mod svinekød. Det blev indført på grund af frygt for svinepest i Europa.

EU's landbrugskommissær, Phil Hogan, afviser mandag på et pressemøde efter et EU landbrugsministermøde gentagne gange, at det kan komme på tale, at EU's medlemslande laver individuelle aftaler med Rusland.

- Vi er i en svær politisk situation. Hvad end vi gør, gør vi det sammen, lyder det fra kommissæren med henvisning til den spændte situation mellem EU og Rusland omkring konflikten i Ukraine.

Landbrugskommissæren understreger, at hans departement og medlemslandene handler i overensstemmelse med EU's udenrigspolitik - og at Rusland politisk kan løsne op for situationen for landbrugsvarer ved at levere fremskridt i Ukraine.

Hogan bliver bakket op af landbrugsminister Janis Duklavs fra Letland, der som EU's formandsland taler på vegne af de 28 medlemslande.

- Alle medlemslandene er enige om, at vi er nødt til at handle samlet og i solidaritet, siger Duklavs.

Men ifølge fødevareminister Dan Jørgensen (S), som også deltog i landbrugs- og fiskeriministermødet, er individuelle aftaler ikke helt taget af bordet.

- Der er enkelte lande, som kan lave aftaler, hvis man ellers lever op til de krav, der nu er fra Ruslands side, siger han og fortsætter:

- Det er selvfølgelig blevet understreget i dag, at det ikke er noget, man gør uden om EU eller ved siden af EU. Det er noget, man selvfølgelig gør i tæt kommunikation med EU-Kommissionen.

Landbrugskommissæren understreger, at der ikke er en færdig aftale med Rusland.

Det russiske importforbud mod svinekød fra EU blev indført i februar sidste år.

Det er således teknisk set ikke del af den mere omfattende russiske embargo mod landbrugsvarer fra EU, som blev indført i august som svar på EU's sanktioner mod Rusland.

I 2013 eksporterede Danmark fødevarer til Rusland for 4,3 milliarder kroner - her udgjorde svinekød omkring 2,1 milliard.

Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem