Annonce
Erhverv

S og DF afviser EU-bankunion som løsning på milliardsvindel

DF's Dennis Flydtkjær afviser at gå med i EU's bankunion. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/arkiv/Ritzau Scanpix

Statsminister mener, at skattesag kalder på, at Danmark går med i EU-bankunion. DF, S og EL afviser.

Det er en ændring af skattereglerne, og ikke et dansk indtog i EU's bankunion, der skal være svaret på sagen om omfattende svindel med udbytteskat i Europa.

Det siger Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag har sagt, at sagen kalder på, at Danmark melder sig ind i EU's bankunion.

- Det her handler ikke om fælles bankregler. Det handler om skatteregler, som er blevet udnyttet i forskellige lande.

- Den bedste måde at stoppe udnyttelsen af skattereglerne er at ændre skattereglerne - og ikke nødvendigvis at lave fælles bankunion, siger Flydtkjær.

En række europæiske medier - heriblandt Politiken og DR - har torsdag afsløret, hvordan skattemyndighederne i en række lande er blevet snydt for udbytteskat på aktier af storbanker og deres kunder.

Ifølge medierne er der svindlet for anslået 410 milliarder kroner.

Også Socialdemokratiet modtager idéen om at gå ind i EU-bankunionen med en god del skepsis.

Her vil partiet afvente en rapport om unionen næste år fra et udvalg nedsat af regeringen i 2017.

- Situationen kan godt opstå, at dansk deltagelse giver mening på et senere tidspunkt, men det er ikke aktuelt, som jeg ser det lige nu, siger finansordfører Benny Engelbrecht (S) til Børsen.

Det har gennem flere år været kendt, at de danske skattemyndigheder er blevet svindlet for 12,7 milliarder kroner.

De nyeste afsløringer viser, at Tyskland og Frankrig er blevet snydt for henholdsvis 237,2 milliarder kroner og 127 milliarder kroner.

Dennis Flydtkjær (DF) mener, at der allerede er et godt samarbejde på EU-niveau, men at der skal koordineres om nye regler på skatteområdet.

- I Danmark er der allerede nye regler på tegnebrættet, og der skulle vi gerne koordinere med de andre lande, så de kan være med på nogenlunde samme bølge som os, siger han.

Enhedslistens Pelle Dragsted, der er økonomi- og erhvervsordfører, afviser, at bankunionen er løsningen.

- Jeg synes, at statsministeren misbruger denne her sag i et politisk øjemed, fordi han ønsker, at Danmark skal afgive endnu mere suverænitet til EU, siger han.

Ordføreren uddyber, at der skal et mere grundlæggende fokus finanssektorens rolle og en hårdere regulering.

Hos De Radikale mener man kun, at det er en lille trøst, at den danske del af skandalen bliver undersøgt i regi af skattekommissionen.

- Men fremadrettet må og skal svaret være et fælles europæisk tilsyn, så vi bider os fast i haserne på de bedragere, der systematisk udnytter os, siger partiformand Morten Østergaard (R) i et skriftligt svar til Ritzau.

EU's bankunion omfatter fælles regler for bankerne, fælles banktilsyn og fælles afvikling af nødlidende banker.

Den skal blandt andet være med til at afværge, at europæiske lande ender i en situation som efter finanskrisen.

De 19 eurolande er automatisk deltagere i bankunionen.

Det er dog også muligt for de øvrige EU-lande at deltage i bankunionen.

  • Drøftelser om undersøgelseskommisionen af SKAT
    DF's Dennis Flydtkjær afviser at gå med i EU's bankunion. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kommune: Ser med stor alvor på elevers dårlige karakterer

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle