De utilfredse forsikringskunder i Tryg anker sagen mod TryghedsGruppen, der er storaktionær i TrygVesta, til Højesteret.
De utilfredse forsikringskunder i Tryg anker sagen mod TryghedsGruppen, der er storaktionær i TrygVesta, til Højesteret. Kravet er, at formuen i TryghedsGruppen på ikke mindre end 24 milliarder kroner udloddes til aktionærerne.
Efter samråd med sine advokater har formanden for forsikringskunderne, Jørn Astrup Hansen, besluttet at indbringe sagen for Højesteret.
Det sker efter, at Østre Landsret den 25. juni 2009 i det væsentlige afviste Jørn Astrup Hansens krav. Men nu har de af Procesbevillingsnævnet fået fri proces ved Højesteret.
Jørn Astrup Hansen og forsikringskunderne har hevet TryghedsGruppen i retten, fordi de mener, at forsikringstagerne i Tryg er ejere af TryghedsGruppen og dermed selskabets bugnende pengetank.
/ritzau/