Annonce
Erhverv

SAS-aktien skød i vejret efter udmelding om milliardlån

Luftfartsselskabet SAS sigter mod en kapitalrejsning, som den danske stat bliver en stor del af, vurderer Jacob Pedersen ud fra SAS' udmeldinger. (Arkivfoto). Foto: Ali Lorestani/Ritzau Scanpix
Ifølge Sydbanks aktieanalysechef stiger SAS' aktie, da selskabet udskyder anden halvdel af et milliardlån.

SAS' aktiekurs blev mandag endnu en gang udsat for en stor bevægelse. Denne gang steg den med 30,7 procent til 0,20 kroner.

Aktiens himmelflugt sker på grund af udmeldingen om, at SAS udskyder anden halvdel af et milliardlån fra kapitalfonden Apollo Global Management.

Det vurderer Jacob Pedersen, som er aktieanalysechef hos Sydbank.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er nok en modreaktion på det store kursfald aktien har haft over den seneste periode. Men det er helt klart også konsekvensen af den meddelelse, SAS har udsendt i dag, siger han.

Årsagen til, at luftfartsselskabet alligevel ikke har brug for den anden halvdel af lånet lige nu, er, at SAS har haft en bedre udvikling i sin likviditet end ventet. Det skriver SAS i meddelelsen.

Likviditet er et udtryk for, om en virksomhed har penge til at betale sine regninger og løn til ansatte.

SAS' pressechef bekræftede mandag over for Berlingske, at selskabet overvejer salget af datterselskabet SAS Ground Handling.

Det mener Jacob Pedersen imidlertid ikke er den primære faktor for kursløftet.

- Jeg kan ikke forestille mig, at det mulige salg af SAS Ground Handling i sig selv løfter aktien i det omfang, som vi ser her.

- Uanset, hvad der kommer af nyheder omkring SAS, så er virkeligheden, at SAS mangler penge, siger aktieanalysechefen.

For at få de penge, har SAS øjnene ude for at finde nye investorer.

Ifølge aktieanalysechefen vil ejerkredsen med stor sandsynlighed bestå af kapitalfonden Apollo Global Management, da de har lånt SAS en stor portion penge, som kan gå hen og blive konverteret til aktier.

- Apollo står øverst på listen over de investorer, som jeg regner med, skal ind og have en stor bid af SAS. Vi ved, at den danske stat skal være omdrejningspunktet i kapitalrejsningen, som man er i gang med, siger Jacob Pedersen.

Det forventes af aktieanalysechefen, at der skal flere investorer ind ud over Apollo og den danske stat.

- Den danske stat går ikke højere end 30 procent, det må man ikke ifølge konkurrencereglerne. Apollo kan som amerikansk selskab ikke tage mere end 49,9 procent, siger Jacob Pedersen.

Han vurderer fortsat, at de nuværende aktionærers aktier vil blive værdiløse eller næsten værdiløse i takt med luftfartsselskabets kommende kapitalrejsning.

SAS er i gang med en slags konkursbeskyttelse i USA, en chapter 11-proces, hvor det med en dommer for bordenden kan forsøge at nå en overenskomst med sine kreditorer.

Lånet, som SAS har fået, er af den type, der kaldes finansiering af skylder eller DIP-finansiering. Den type lån ydes typisk til selskaber, der er under omstrukturering.

Det blev godkendt af en amerikansk konkursdomstol i september sidste år.
Låneaftalen er opdelt i to lige store dele, hvor SAS fik adgang til den første del i september 2022.

Den danske stat ejer lidt over 20 procent af aktierne i SAS.

Siden årets begyndelse er aktiekursen faldet 33,3 procent.

/ritzau/

  • FILES-SWEDEN-DENMARK-AIRLINE-SAS-STOCK
    Luftfartsselskabet SAS sigter mod en kapitalrejsning, som den danske stat bliver en stor del af, vurderer Jacob Pedersen ud fra SAS' udmeldinger. (Arkivfoto). Foto: Ali Lorestani/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb