Annonce
Erhverv

Scandlines kan skumme øllet af ny dåsepant

Scandlines Bordershop i Rostock. Foto: Flemming K. Karlsen

Den nye aftale, som regeringen har lavet med Tyskland om dåsepant, kommer kun til at gælde delstaten Sleschwig-Holstein.

Det glæder Scandlines at en nye pantordning ikke kommer til at gælde delstaten Mecklenburg-Vorpommeren. Rederiet forventer, at en del af grænsehandlen, som går via Lolland-Falster til Tyskland opretholdes.

Ifølge pressechef i Scandlines Anette Ustrup Svendsen vil den nye dåsepant betyde større trafik på Gedser-Rostock overfarten, hvor man kommer i land i delstaten Mecklenburg-Vorpommeren, hvor den kommende dåsepantsaftale ikke bliver indført.

Selvom den nye dåsepant først forventes at træde i kraft i 2018, forventer Anette Ustrup Svendsen allerede i år en øget trafik på Gedser-Rostock overfarten, når de to nye færger indsættes og dermed øger kapaciteten på ruten. Den første færge MS Berlin forventes klar i efteråret. MS Copenhagen et par måneder senere.

- Vi har i dette forår indført samme billetpriser på overfarterne Gedser-Rostock og Rødby-Putgarden, hvis man benytter sig af Economy billetter. Shopping billetterne er 100 kroner dyrere på Gedser Rostock overfarten i forhold til Rødby-Putgarden. Til gengæld er der ikke en tidsbegrænsning på opholdet i Tyskland på Rostock siden, som der er på Puttgarden siden, siger Anette Ustrup Svendsen.

Men om man tager til Putgarden eller Rostock betyder ikke det store for Scandlines. De har Bordershop i begge havne.

Dermed kan Scandlines så at sige komme til at skumme øllet på den nye ordning, som primært kommer til at ramme grænsehandlen i det sønderjyske.

Tager man Rødby-Putgarden overfarten er man i delstaten Sleschwig-Holstein, hvor den nye dåsepantsordning indføres. Derfra er der knap 90 kilometer kørsel til delstaten Mecklenburg-Vorpommeren, som starter lige øst for Lübeck, hvor dåsepantordningen ikke indføres.

Hovedpunkterne i aftale om pant på tyske dåser

Miljøministeriet har onsdag ikke ønsket at fremlægge detaljerne i aftalen med Slesvig-Holsten, men oplyser følgende hovedelementer:

* Grænsebutikkerne kan vælge at lægge dansk pant eller tysk pant på dåserne.
* Den danske pant på en almindelig dåse vil være en krone samt 19 øre i tysk moms.
* Den danske pant kan man få retur i danske supermarkeder - ligesom når man har købt dåser i Danmark. Tyskland beholder de 19 øre i tysk moms.
* En ramme øl vil stadig være mindst 35 kroner billigere i grænsehandlen end i Danmark. En dåseøl vil stadig være mindst halvanden krone billigere i grænsehandlen end i Danmark.
* Handler man ofte i Tyskland, kan man vælge dåser med tysk pant og få hele panten retur i Tyskland.
* Der kommer formentlig først pant på dåserne i 2018, når det danske retursystem er udbygget til at kunne tage imod de mange dåser fra grænsehandlen.
* Danskerne køber hvert år flere end 600 millioner dåser i grænsehandlen.
* Det skønnes, at op mod en million dåser hvert år bliver smidt på offentlige pladser, på strande, ved tankstationer, i affaldskurve eller i naturen.

Kilde: Miljøministeriet
/ritzau

  • Scandlines Bordershop i Rostock. Foto: Flemming K. Karlsen
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen