Der kommer næppe millioner fra salget af Cheminova til naturen ved Harboøre Tange. SF vil se på reglerne.
Naturen ved Harboøre Tange får næppe gavn af de 8,3 milliarder kroner, som selskabet bag Cheminova har fået ud af at sælge den danske kemikalieproducent.
Og det ærgrer SF's miljøordfører, Lisbeth Bech Poulsen, der havde håbet, at et forslag fra Aarhus Universitets Forskningsfond om at lade nogle af pengene indgå i en fond, der skulle støtte oprensning af giftdepotet ved Høfde 42, ville blive vedtaget.
- Det er rigtig ærgerligt. Rent juridisk er det regionen, der har ansvaret for forureningen, men det er staten og Cheminova, der har dumpet gift, siger hun.
- Vi kan kun appellere til, at nogle af de mange penge, der er tjent på aktiviteter, der blandt andet har resulteret i forureningen ved Høfde 42, bliver brugt til at betale noget af den regning, der er skabt.
På torsdag samles Cheminova-ejerne til generalforsamling i Aarhus, og her vil det stå klart, om forslaget fra forskningsfonden bliver vedtaget.
Det ser dog næppe ud til at blive tilfældet, da det kræver et flertal på 90 procent, og blandt andre pensionskassen ATP er imod forslaget.
Cheminova blev tilbage i 1987 frikendt for det juridiske ansvar for forureningen, blandt andet med den begrundelse, at depotet var lovligt, og selskabet ikke havde været alene om at benytte det.
Det er baggrunden for, at Cheminovas bestyrelse ikke støtter forslaget om en oprensningsfond.
SF har tidligere forsøgt at få afsat penge på finansloven til at rydde op efter giftdepotet. Giftdepotet blev i 2006 indkapslet med det formål at vinde tid til at finde en effektiv metode til oprensning.
Det er Region Midtjylland, der står for oprensningen, der samlet set vurderes at ville koste 250 millioner kroner.
Aarhus Universitets Forskningsfond, der ejer knap 40 procent af selskabet bag Cheminova, har foreslået, at ejerne bidrager med 125 millioner kroner.
Når ATP ikke bakker op om det forslag, skyldes det, at pensionskæmpens formål er at sikre afkast til pensionsopsparerne. Og Lisbeth Bech Poulsen erkender, at det formål står i modsætning til at bruge penge på at rydde op.
- Vi må se på, om man kan tillade ATP også at tage samfundshensyn i konkrete sager, som man så kan sige ja eller nej til, uden at politikerne blander sig i det. Men selvfølgelig er ATP forpligtet til ikke at bringe folks penge i fare, siger hun.