Annonce
Erhverv

SF om hvidvask i Danske Bank: Beløbet er så absurd højt

Nye oplysninger i Danske Banks hvidvasksag får SF til at kalde erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) i samråd.

Hvidvasksagen i Danske Bank kan være større end hidtil antaget, og SF vil nu have kastet lys over, hvilket viden banken sad inde med og gav videre til myndighederne.

Sådan lyder det fra SF's erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, der kalder erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) i samråd om sagen.

Det sker på bagkant af en artikel i Financial Times, der skriver, at der i Danske Banks estiske filial var transaktioner for 192 milliarder kroner blandt udenlandske kunder i 2013.

- Det er et utrolig beløb og et antal transaktioner, som man ikke har kunnet undgå at lægge mærke til.

- De nye oplysninger rejser en række spørgsmål om, hvordan banken kunne undgå at vide noget om det her, og om de har videregivet de oplysninger til myndighederne, siger Lisbeth Bech Poulsen.

Financial Times nævner ikke, om hele beløbet er relateret til hvidvask.

Berlingske Business har tidligere skrevet, at der i perioden 2007-2015 blev hvidvasket for mindst 53 milliarder kroner i bankens estiske filial.

Jyske Bank har tidligere vurderet, at Danske Bank risikerer bøder på op mod fire milliarder kroner som følge af hvidvasksagen. De nye oplysninger får ikke banken til at forhøje det estimat.

Aktieanalytiker Simon Hagbart Madsen forklarer, at ikke hele beløbet på 192 milliarder kroner nødvendigvis relaterer sig til hvidvask.

Derudover afspejler beløbet ifølge hans vurdering også i høj grad interne transaktioner, som ifølge de estiske myndigheder har været meget benyttet under hvidvask.

- Hvis vi sammenligner med Deutsche Bank, der hvidvaskede for omkring 64 milliarder kroner, fik de store bøder fra både de britiske og amerikanske myndigheder.

- Selv om det kan virke ildevarslende med et så højt beløb, så havde vi på forhånd indregnet et ret betydeligt omfang af bøder, siger Simon Hagbart Madsen.

Danske Bank kan ikke bekræfte oplysningerne i Financial Times og henviser til, at banken senere i september offentliggør en intern undersøgelse af sagen.

Selv om en konklusion dermed er lige på trapperne, ser SF ingen grund til at vente på resultatet.

- Det er meget alvorlig økonomisk kriminalitet. Hvis det gjaldt alle andre i samfundet, ville man ikke vente på den anklagedes egen undersøgelse. Det er noget af det, der gør sagen så provokerende, siger Lisbeth Bech Poulsen.

Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem