Staten tjente tidligere mange milliarder på at beskatte nordsøolien. Men indtægterne er dalende.
De danske oliefelter i Nordsøen har traditionelt givet et solidt tilskud til statsbudgettet.
Tilbage i 2008 gav indtægterne fra det sorte guld en rekordstor ekstraindsprøjtning på 36 milliarder kroner til statskassen. Men sidste år var beløbet nede på to milliarder kroner.
Det skyldes ifølge Børsen, at der bliver pumpet mindre olie og gas op af undergrunden, og at oliepriserne har været lave i en længere periode.
Og dermed har finansminister Kristian Jensen (V) færre penge at rutte med.
- Set med et ejersynspunkt af Nordsøen, så ærgrer det mig selvfølgelig, at indtægten er så lav.
- Men man skal huske på, at lave oliepriser også er en gevinst for både vores industri og en lang række borgere.
- Så der er gynger og karruseller i det her, siger Kristian Jensen til Børsen.
Selv om Finansministeriet vurderer, at olieindtægterne vil stige til mellem fire og fem milliarder kroner i år og næste år, så er der ikke udsigt til et nyt olieboom lige foreløbig.
Det skyldes blandt andet, at den danske olie- og gasproduktion i Nordsøen bliver ramt af renoveringen af Tyra-feltet i perioden fra udgangen af 2019 til foråret 2022.
Platformene er stille og roligt ved at synke i havet, og det kræver et større arbejde at rette op på. Mens arbejdet står på, vil pumperne stå stille.
Endelig er det ikke lykkedes at få en produktion op at stå i Hejre-feltet, som der ellers var store forventninger til.
Dong Energy har haft store problemer med at få leveret de nødvendige dele til boreplatformene og har derfor sammen med partneren Bayerngas besluttet at lægge projektet i skuffen indtil videre.
-
Olien flød tidligere i langt større mængder fra de danske boringer i Nordsøen, end den gør nu. Foto: /ritzau/Jacob Ehrbahn, arkivfoto
