M/S Berlin blev fredag formiddag søsat. Line manageren hos Scandlines kaldte det en milepæl.
Fredag formiddag gav ministerpræsident i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommeren, Erwin Sellering signal til, at Scandlines superfærgen ”M/S Berlin” kunne søsættes. Kort tid efter flød den store færge på vandet omkring P + S Werften i Stralsund, hvor den er bygget sammen med søsterskibet ”M/S Copenhagen. Forud for søsætningen gik i aftes en ceremoni, hvor skibet blev rullet ud gennem værftets store port.
- Det er en milepæl for Scandlines i dag, siger line manager Steen Wæver, der er en af idémændene bag Scandlines store investering og satsning på den såkaldte østkorridor, som et vigtigt alternativ til den faste forbindelse over Østersøen.
150 gæster fra den politiske verden og erhverslivet på begge sider af Østersøen var inviteret til søsætningen, mens gårsdagens ”Roll out” primært var for pressefolk.