Annonce
Erhverv

Svensk konkurrent køber den danske e-bogstjeneste Mofibo

Den danske e-bogstjenesten Mofibo er solgt til svenske Storytel for trecifret millionbeløb.

Den svenske lydbogstjeneste Storytel køber den danske e-bogstjeneste Mofibo for et trecifret millionbeløb. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Mofibo er stiftet af serieivæksætteren Morten Strunge i 2013 og har mere end 40.000 betalende kunder og samarbejde med en række teleselskaber. Opkøbet gør Storytel til Nordeuropas største abonnementstjeneste for digitale bøger, siger Morten Strunge.

- Jeg er rigtig stolt af, hvad Mofibo har opnået på relativt kort tid - det er fantastisk at se en virksomhed gå fra at være en idé i sit hoved til at være en arbejdsplads med over 30 engagerede medarbejdere, siger han i pressemeddelelsen.

- Desuden er det meget givtigt at være med til at forme fremtidens bogmarked med mere end 100.000 læste og lyttede bøger hver eneste måned, tilføjer han.

Morten Strunge stiftede i 2006 mobilselskabet Onfone, som han solgte til TDC for et trecifret millionbeløb i 2011.

I marts i år stiftede Morten Strunge så et nyt teleselskab, Plenti, som blandt andet tilbyder kunder adgang til en stribe indholdstjenester - herunder Mofibo. Plenti rundede i maj 5000 kunder.

Der har dog også været iværksættereventyr, der har slået fejl for Morten Strunge. I 2014 gik han konkurs med bryggeriet Stronzo.

Han købte i 2012 den konkursramte kagekæde Agnes Cupcakes, men måtte lukke de fysiske butikker i 2013, fordi økonomien var for dårlig.

Morten Strunge bliver en del af topledelsen i Storytel med ansvar for Danmark, Holland og at udvide i nye lande.

- Jeg glæder mig meget til at være med til at sikre, at Storytel får skabt en ligeså stærk position i nye markeder, som den de i dag har opnået i Skandinavien, siger Morten Strunge.

Storytels stifter og direktør Jonas Tellander siger, at Storytel er for bøger i Sverige, hvad Netflix er for tv-serier, og Spotify er for musik.

- Med Mofibo tager Storytel nu også førertrøjen i Danmark, hvilket giver endnu bedre muligheder for at accelerere Storytels internationale ekspansion, siger han i pressemeddelelsen.

I Sverige og Danmark vil kunderne indtil videre kunne bruge Mofibo og Storytel hver for sig.

I Holland lukker Mofibos tjeneste ned, og kunderne tilbydes i stedet at overgå til Storytel.

Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb