Annonce
Erhverv

Teleselskabet 3 fortsætter med at nappe kunder fra rivalerne

Der er en tendens til, at kunderne beholder deres smartphones lidt længere end tidligere, lyder det fra teleselskabet 3. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Siden teleselskabet 3 kom ind på det danske marked i 2005, har det fået 1,33 millioner kunder.

Teleselskabet 3 fortsætter med at få nye mobilkunder ind i folden, men indtægterne dykker alligevel en smule, da salget af telefoner er faldende.

Samlet kom 57.000 mobilkunder om bord i 2018, og selskabet har nu 1,33 millioner abonnenter i Danmark.

Det oplyser teleselskabet, der også ejer Oister, i sit årsregnskab.

- Jeg er godt tilfreds med udviklingen i kundebasen, som er drevet af, at vi gør det, som vi er bedst til.

- Nemlig effektiv marketing, som medfører, at mange starter en ny kunderejse hos os, siger Morten Christiansen, direktør for 3, i en kommentar til regnskabet.

Trods fremgangen på kundesiden er omsætningen faldet med 5,5 procent til knap 2,9 milliarder kroner i 2018.

Det hænger ifølge Morten Christiansen blandt andet sammen med, at kunderne har en tendens til at beholde deres smartphones længere end tidligere.

3's driftsoverskud er alligevel mere end fordoblet til 634 millioner kroner i 2018.

Men det hænger udelukkende sammen med, at regnskabet for 2017 indeholdt en ekstraordinær momsregning på 418 millioner kroner, der trak overskuddet markant ned det år.

Det skyldtes, at teleselskabet gennem flere år kun havde betalt moms for det data og tale, som kunderne rent faktisk brugte og ikke det indhold, der var i abonnementet.

Den metode var ifølge Skat ikke efter bogen. Teleselskabet 3 er uenig og har sendt sagen videre til Skatteankenævnet.

Teleselskabet 3 kom ind på det danske marked i 2005 og er det mindste af de fire store mobilselskaber i Danmark, som også tæller Telia, Telenor og TDC.

Teleselskabet 3 er ejet af konglomeratet Hutchison Whampoa, der har adresse i Hong Kong, og det svenske selskab Investor AB.

  • Teleselskabet 3
    Der er en tendens til, at kunderne beholder deres smartphones lidt længere end tidligere, lyder det fra teleselskabet 3. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang