Annonce
Erhverv

Tør sommer har givet den dårligste høst i 35 år

Tør sommer har gjort ondt på landbruget, og ifølge branchens videncenter, Seges, er der udsigt til underskud på 7,5 milliarder kroner. Foto: Henning Bagger (arkiv)/Ritzau Scanpix

Landbruget står foran milliardunderskud efter tør sommer, hvor kornhøsten har været den ringeste siden 1983.

Sommeren var varm og tør, og det har sat sine spor hos de danske landmænd, der har haft den dårligste kornhøst siden i hvert fald 1983.

Den sidste fintælling mangler, men det samlede udbytte kan opgøres til omkring 6,5 millioner ton korn.

Det oplyser Dakofo, der er brancheorganisation for virksomheder inden for korn- og foderstof.

Det er et fald fra ti millioner ton sidste år, og dermed er høsten 35 procent mindre.

- Hovedforklaringen er den lange tørkeperiode, fra afgrøderne blev sået i foråret, og indtil de blev høstet, siger Asbjørn Børsting, der er direktør for Dakofo.

Det er dog ikke den tørre sommer alene, som har givet et ringe udbytte.

Omkring en femtedel af faldet fra 2017 til 2018 kan forklares med dårligt vejr sidste efterår, hvor der faldt store mængder nedbør.

Det fortæller Troels Toft, sektordirektør for planter hos landbrugets videncenter, Seges.

- Der var et træls efterår sidste år, hvor nogle landmænd såede i et frygteligt pløre, og nogle nåede ikke at så for vinteren, siger han.

Det betød, at nogle landmænd først kunne så til foråret. Den type korn giver et dårligere udbytte og er mere sårbart over for tørt vejr.

- Så man kan sige, at det er en flertrinsraket. Det dårlige efterår i 2017 har gjort tørkeproblemet i år endnu større, siger Troels Toft.

Hvis man sammenligner med historiske tal fra Danmarks Statistik, er udbyttet fra høsten i 2018 det laveste i 35 år, men Asbjørn Børsting mener, at resultatet har været værre endnu, fordi der er en anden fordeling af korn i dag end tidligere.

- Man kan måle og sammenligne på mange måder, men hvis man tager det afgrøde for afgrøde, er det den ringeste høst i måske 100 år. Den var ekstremt dårlig, siger Asbjørn Børsting.

Seges har tidligere anslået, at landbruget i år kommer til at få et samlet underskud på 7,5 milliarder kroner, hvilket er det største underskud siden tiden omkring finanskrisen.

Et politisk flertal i Folketinget blev i sidste uge enig om en hjælpepakke på 380 millioner kroner til landbruget som følge af den tørre sommer.

  • Tør sommer har gjort ondt på landbruget
    Tør sommer har gjort ondt på landbruget, og ifølge branchens videncenter, Seges, er der udsigt til underskud på 7,5 milliarder kroner. Foto: Henning Bagger (arkiv)/Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem