Annonce
Erhverv

Tyrkiets valuta styrtdykker efter Erdogans rentemelding

Hidtil i år er Tyrkiets valuta svækket med over 40 procent. Udmelding fra præsident Erdogan udløste nye fald.

Tyrkiets valuta, lira, fortsatte tirsdag sin nedtur med en svækkelse på over ti procent mod dollar.

Liraen er dermed blevet over 40 procent mindre værd siden årsskiftet. Alene siden begyndelsen af forrige uge er værdien udhulet med 22 procent.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Derouten blev udløst, da præsident Recep Tayyip Erdogan tirsdag forsvarede centralbankens seneste rentenedsættelser.

Det skete til trods for udbredt kritik fra økonomer og anmodninger om at gøre det modsatte og sætte renterne op i en tid med høj inflation.

Erdogans udmelding fik investorerne til at sælge ud af deres beholdninger af lira.

Inflationen, der måles på udsving i forbrugerpriserne, er kraftigt stigende i Tyrkiet. Det normale modtræk er at hæve renterne. Højere renter kan dæmpe den økonomiske aktivitet og holde priserne i ro.

Men Erdogan har ifølge Nordea blandet sig i centralbankens rentebeslutninger, og præsidenten er fortaler for lavere renter.

- Tæppet er trukket helt væk under valutaen på grund af Erdogans pengepolitiske miks, skriver Nordea i en kommentar til udviklingen ifølge det danske finansielle medie Marketwire.

Banken betegner tirsdagens svækkelse som en "fuldstændig nedsmeltning".

- Salget (af valuta, red.) blev udløst, efter at Erdogan forsvarede centralbankens kontroversielle forpligtelse til at sænke renterne, mens inflationen stiger, skriver Nordea.

Økonomer har ifølge Reuters betegnet rentenedsættelserne i Tyrkiet som direkte "uansvarlige".

Tidligere vicedirektør i centralbanken Semih Tumen er enig. Han blev fjernet fra posten i oktober. Ifølge Reuters skete det på ordre fra Erdogan.

Semir Tumen opfordrede tirsdag til en omgående tilbagevenden til en pengepolitik, der er rettet mod at sikre en stabil lira.

- Dette irrationelle eksperiment, som ikke har nogen chance for at blive en succes, skal opgives øjeblikkeligt, og vi må vende tilbage til en kvalitetspolitik, der beskytter liraens værdi og det tyrkiske folks velstand, skriver han i et tweet.

Siden september har centralbanken sat renten ned med fire procentpoint. Stort set alle andre centralbanker i verden derimod forbereder sig på at skulle hæve renterne eller har allerede gjort det på grund af stigende inflation, skriver Reuters.

- Priserne stiger alt for hurtigt, siger den 28-årige hoteldirektør Kaan Acar.

Han overvejer at aflyse en rejse til udlandet på grund af de stigende udgifter.

Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet