Annonce
Erhverv

Tysk lokomotiv buldrer af sted til gavn for dansk økonomi

Udviklingen indikerer, at den tyske økonomi for alvor er kommet op i gear igen efter en svag periode gennem 2014. Foto: Michael Probst/AP/POLFOTO/arkiv

Der er fortsat forårsstemning i det tyske erhvervsklima, som vil give gevinst herhjemme, vurderer økonomer.

Der er én vej, som den tyske økonomi bevæger sig i, og det er fremad, lyder det fra økonomer efter nye tal fra Europas største økonomi.

Tallet for det såkaldte Ifo-indeks, som måler stemningen i det tyske erhvervsliv, er steget i april for sjette måned i træk. Indekset endte i april på 108,6 mod 107,9 i marts.

Udviklingen indikerer, at den tyske økonomi for alvor er kommet op i gear igen efter en svag periode gennem 2014, hvor ikke mindst konflikten over Ukraine i en periode paralyserede økonomien, vurderer cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea.

- De stærke tal fra Tyskland er bredt funderet på tværs af sektorerne og kan skyldes en kombination af den fortsat lave oliepris og den svækkede euro, som forbedrer konkurrenceevnen for virksomhederne, siger han i en skriftlig kommentar.

Den gode stemning i Tyskland er også godt nyt for dansk økonomi, da landet fortsat er Danmarks største handelspartner og aftager omkring 15 procent af den danske eksport.

En tysk økonomi i høj fart vil derfor give medvind for dansk økonomi, lyder det fra Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank.

- Da danskerne samtidig er begyndt at lade pengene sidde løsere, er der god grund til at tro, at foråret også for alvor er ved at melde sig i dansk økonomi, skriver han i en kommentar.

Fra flere sider havde der være frygt for, at usikkerhed om Grækenlands fremtid i eurozonen ville sætte skår i glæden hos de tyske virksomheder.

- Den effekt ser dog foreløbig ud til at være begrænset, påpeger Jacob Graven.

Ligesom sin kollega mener Jacob Graven, at det er kombinationen af lavere oliepriser og en svækket eurokurs, der har fået smilet frem i de tyske virksomheder i de seneste måneder.

- Det har den græske tragedie foreløbig ikke slået i stykker, påpeger Sydbanks cheføkonom.

  • Udviklingen indikerer, at den tyske økonomi for alvor er kommet op i gear igen efter en svag periode gennem 2014. Foto: Michael Probst/AP/POLFOTO/arkiv
Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem