Annonce
Erhverv

Uber-chef: Alle chauffører ved at de er skattepligtige

Carl Edvard Endresen er landechef for Uber i Danmark og Norge. Foto: Polfoto/Thomas Borberg

Ubers landechef kan ikke forestille sig, at chauffører tilknyttet tjenesten er i tvivl om skatteregler.

Takket være nye oplysninger fra kollegerne i Holland får de danske skattemyndigheder nu mulighed for at kontrollere, om Uber-chauffører har indberettet deres skat korrekt.

Og selv om kørselstjenesten Uber hidtil har afvist at udlevere oplysningerne til Skat på grund af loven om datasikkerhed og chaufførernes rettigheder, ser landechefen for Danmark, Carl Edvard Endresen, ikke noget galt i fremgangsmåden.

- Skat har benyttet sig af den ret, man har. Det betyder jo nu, at det kommer frem i lyset, hvad Uber-chaufførerne betyder for dansk økonomi, og på den måde er det positivt.

- Vi er kun interesserede i, at Uber-chauffører betaler den skat, de ifølge reglerne er pligtige til, siger han.

Han forventer ikke, at gennemgangen af de 2134 chaufførers samlede indtægter på 56 millioner kroner i 2015 kaster væsentlige sager af sig, fordi chaufførerne fra starten har vidst, at de var skattepligtige.

- Vi har hele tiden opfordret chaufførerne til at indberette deres indtægter til Skat. Jeg er sikker på, at der ikke længere er nogen, der er i tvivl.

- Men omvendt skal vi huske, at det først var i slutningen af sidste år, at Skat begyndte at interessere sig for, hvordan man beskatter deleøkonomien.

- Inden da var der ikke meget fokus på emnet, siger Carl Edvard Endresen.

Uber indførte tidligere på ugen en knap på firmaets app, der automatisk indberetter de indkørte beløb til Skat, hvis chaufføren ønsker det.

Nu efterlyser Carl Edvard Endresen så, at der også bliver handlet politisk.

- Vi så gerne, at det blev obligatorisk at indberette indtægterne automatisk for alle aktører i branchen, så det ikke var nødvendigt at gå via andre landes skattemyndigheder, og så konkurrencevilkårene bliver lige.

- Jo simplere, man kan gøre det for den enkelte, jo flere vil benytte sig af det, siger landechefen.

Han fortæller, at man diskuterer en lignende regel i Finland lige nu, mens der er noget lignende på vej for taxaer i Norge og Sverige.

  • Carl Edvard Endresen
    Carl Edvard Endresen er landechef for Uber i Danmark og Norge. Foto: Polfoto/Thomas Borberg
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang