Annonce
Erhverv

Unge huskøbere misser energibesparelser

Større investeringer i eksempelvis solceller er én af mange måder, man kan energioptimere sin bolig på. Men mindre tiltag kan dog også gøre en mærkbar forskel på varme- og elregningen. For eksempel kan man starte med at skifte utætte, vest- og sydvendte vinduer ud, fremfor samtlige vinduer i boligen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

To ud af tre unge husejere prioriterer ikke energirenovering. Energistyrelsen vil vise fordele i ny kampagne.

Lysindfald, renter og skoledistrikter. Der er meget at overskue som ung boligkøber. I virvaret glemmer to tredjedele af de 25-40-årige at tænke på varmeregningen og klimaet ifølge en undersøgelse fra Energistyrelsen.

Undersøgelsen har fokuseret på 25-40-årige, der har købt hus inden for de sidste 10 år og renoveret det højst fem år efter købet.

Gruppen har prioriteret at forbedre husets stand frem for dets energiforbrug.

Energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) ser alvorligt på problematikken.

- Det er rigtig skidt for klimaet og de unge menneskers pengepung. Man bør allerede fra købstidspunktet have fokus på det store potentiale, der er i at gennemføre tiltag, der reducerer energitabet i deres bolig, siger han.

Derfor begynder Energistyrelsen mandag kampagnen "Kom rigtigt fra start".

Via blandt andet internetvideoer skal den oplyse de unge om fordelene, økonomiske såvel som miljømæssige, man kan opnå ved at efterisolere loftet eller skifte boligens varmekilde.

Desuden vil man på borgermøder i kommuner med særligt mange boliger med de dårligste energimærkninger D, F og G rådgive førstegangskøberne om deres muligheder.

- Man må jo prioritere forskelligt i hvert enkelt tilfælde. Men i de boliger med dårligst energimærkning, vil der jo være den absolut største besparelse at hente, siger Lilleholt.

Ifølge Energistyrelsens egen analyse er der i gennemsnit 25.000 kroner årligt at hente, hvis man får energioptimeret et hus med det dårligste energimærke, der er G.

Torben Strøm, formand for Dansk Ejendomsmæglerforening, er som udgangspunkt positiv over for den nye kampagne.

- Jeg vil altid anbefale, at man laver energioptimerende tiltag i sin bolig. Hvis man tilmed kan få forbedret energimærkningen, kan det medføre en markant stigning i boligens salgspris.

Målgruppen for kampagnen er børnefamilier med stramme budgetter.

Torben Strøm understreger derfor, at man bør overveje primært to vigtige forhold, inden man gør hjemmet til byggeplads:

- Man skal se realistisk på, hvor længe man vil bo i boligen. Desuden skal prisen for tiltaget selvfølgelig sættes op imod prisen for boligen.

Men selv hvis man netop har købt et hus i et landdistrikt til under en million kroner med et højt energiforbrug, men ikke har flere hundrede tusinde kroner til energioptimering, er der stadig energi og penge at spare.

- Jeg ville tage de lavthængende frugter. Mange kan barbere en del af varmeregningen ved at lægge ekstra isolering på loftet, og få gamle radiatortermostater skiftet ud, siger Torben Strøm.

  • RB PLUS Energimærkningen af bygninger er stadig fejlbehæftet
    Større investeringer i eksempelvis solceller er én af mange måder, man kan energioptimere sin bolig på. Men mindre tiltag kan dog også gøre en mærkbar forskel på varme- og elregningen. For eksempel kan man starte med at skifte utætte, vest- og sydvendte vinduer ud, fremfor samtlige vinduer i boligen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem