Annonce
Erhverv

Uret tikker i sag om gasledning til LF

Energinet og Evida er i samarbejde ved at undersøge mulighederne for at koble Lolland og Falster til det sjællandske gasnet. Foto: Energinet

For hver dag, der går uden en beslutning om gasledning til Lolland-Falster, rykker en beslutning om LNG-løsning for Nordic Sugar tættere på

Om få uger er Nordic Sugar tvunget til at træffe en beslutning om at sætte gang i arbejdet med at bygge tankanlæg lidt udenfor Nakskov til LNG, altså flydende naturgas, der vil blive kørt til Nakskov på tankbiler.

Med mindre at regeringen og myndighederne altså inden da melder ud, at den planlagte gasledning fra Sjælland over Falster til Nakskov skal anlægges.

Sagen er nemlig, at sukkerfabrikkerne i Nakskov og Nykøbing kører på kul og olie. Men for at overholde grænseværdierne i et IE-direktiv om industrielle emissioner, skal fabrikkerne skifte til gas.

Nordic Sugar satte i efteråret en absolut sidste frist, der hed inden jul.

Men for et par uger siden - kort før jul - skubbede Nordic Sugar, som Folketidende beskrev det, så denne sidste frist nogle uger ind i 2021.

- Før jul kom der en melding fra regeringen om, at man havde brug for lidt mere tid. Vi kiggede på, om vi kunne finde nogle få uger yderligere og dermed udsætte starten på at bygge LNG-anlægget. Men det er kun nogle få uger, vi arbejder med, lyder det fra Jesper Thomassen, administrerende direktør i Nordic Sugar.

- Vi skal kunne være sikre på, at LNG-anlægget kan være klar til kampagnen 2022. Derfor skal vi i jorden med byggestarten om få uger, siger han.

Og dermed tikker uret i retning af en afklaring, men præcis hvornår tiden løber ud, kan Jesper Thomassen ikke sætte en præcis dato på.

- Men få uger er slet ikke 10 uger. Det er ganske få uger, vi taler om. Vi er naturligvis i dialog med leverandører, og vi arbejder sideløbende på LNG-projektet, men vi håber stadig på at få en positiv tilbagemelding omkring gasledningen, siger Jesper Thomassen.

På et tidspunkt er løbet kørt

Han understreger, at det ikke kan blive et scenarie, at Nordic Sugar først sætter byggeriet i gang af LNG-anlægget for så få uger senere alligevel at skifte strategi, hvis en gasledning efterfølgende skulle blive godkendt.

- Der er så mange ting, der sættes i gang i investeringsforløbet omkring LNG-anlægget. Det gælder blandt andet også de tankbiler, som skal fragte gassen fra Sverige til LNG-anlægget ved Nakskov, der skal sættes i produktion. Når alle de elementer går i ordre, så sætter man nogle penge i spil, som man ikke får tilbage igen. På et tidspunkt er løbet kørt, og så bliver det en LNG-løsning, slår Jesper Thomassen fast.

Og for hver dag der går, kommer datoen altså tættere på, hvor løbet kan være kørt.

- Men vi er stadig i dialog med myndigheder og regering om at finde en mulig vej og en løsning. Vi læner os op af, at de skal have muligheden for, at vi kan finde en løsning, siger Jesper Thomassen.

- Vi er allerede hårdt presset på tid, så man kan godt sige, at vi kører på overtid lige nu for at se, om det ikke kan falde på plads, tilføjer han.

Men håbet lever stadig.

- Så længe signalerne er, at der er en mulighed for, at gasledningen kan blive en realitet, så vil vi helst ikke stoppe processen, hvis vi kan undgå det, slår Jesper Thomassen fast.

Læs også artilen "Nu spidser gasledningssag til"

  • Energinet og Evida er i samarbejde ved at undersøge mulighederne for at koble Lolland og Falster til det sjællandske gasnet. Foto: Energinet
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing