Annonce
Erhverv

Vismænd spår aftagende vækst på grund af stor usikkerhed

Handelskrigen mellem USA og Kina, hvis præsidenter Donald Trump og Xi Jinping her trykker hånd, er med til at give usikkerhed for verdensøkonomien. Det smitter også af på dansk økonomi, fastslår de økonomiske vismænd. (Arkivfoto) Foto: Kevin Lamarque/Reuters

De økonomiske vismænd venter en tilbagegang i den danske vækst til næste år. Derefter peger pilen op igen.

Den økonomiske vækst i Danmark ventes at aftage til næste år som følge af høj usikkerhed og lavere vækst på de danske eksportmarkeder.

Det vurderer formandskabet for Det Økonomiske Råd - de såkaldte økonomiske vismænd.

I deres seneste diskussionsoplæg forklarer vismændene, at de for 2020 venter en vækst på 1,3 procent i det danske bruttonationalprodukt.

Det er en nedjustering i forhold til vismændenes prognose i juni, hvor de for næste år ventede en vækst på 1,7 procent.

For i år ventes der desuden en vækst i det danske bruttonationalprodukt på 2 procent. Det er uforandret i forhold til den forudgående prognose.

Bruttonationalproduktet er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi.

Stiger eller falder bruttonationalproduktet, fortæller det, om en økonomi enten vokser eller skrumper.

- Den globale økonomi er præget af stor usikkerhed og vækstafdæmpning.

- Dansk eksport trodser endnu den internationale afmatning og bidrager til, at dansk økonomi ventes at vokse cirka 2 procent i år.

- Den høje usikkerhed og lavere vækst på vores eksportmarkeder ventes i højere grad at slå igennem næste år med lavere dansk vækst til følge, skriver vismændene i oplægget.

Som årsager til den høje usikkerhed peger de blandt andet på den politiske usikkerhed i Storbritannien knyttet til brexit og den handelspolitiske usikkerhed i USA knyttet til konflikten med Kina.

Den høje uvished omkring fremtiden gør det vanskeligt for forbrugere og virksomheder at planlægge, og det dæmper særligt virksomhedernes lyst til at foretage investeringer, påpeger vismændene.

- Lavere investeringslyst dæmper den samlede efterspørgsel i økonomien og breder sig gradvist. På den måde kan usikkerheden også få realøkonomiske konsekvenser, skriver de i oplægget.

Frem mod 2025 venter vismændene, at den danske økonomi i gennemsnit vil vokse med cirka 1,75 procent om året.

Dermed ventes væksten altså kun at blive mindre, end den ventes at blive i år.

Men bare fordi væksten risikerer at blive lavere i de kommende år, så er der ingen grund til allerede nu at tænde for advarselslamperne.

Dansk økonomi står nemlig godt rustet til at kunne klare et eventuelt globalt tilbageslag, vurderer vismændene.

- Danske virksomheder og husholdninger har været relativt tilbageholdne gennem opsvinget, og der er opbygget store opsparingsoverskud, der kan trækkes på i et konjunkturtilbageslag.

- Opsvinget har ikke været båret af kreditvækst, og eksempelvis husholdningerne har modsat tendensen i tidligere opsving ikke lånefinansieret deres forbrug, men kun øget forbruget omtrent i takt med indkomsten, skriver vismændene.

For i år venter vismændene, at den økonomiske vækst i aftagerlandene - de lande, Danmark eksporterer til - ender på 1,7 procent.

Herefter ventes den at falde til 1,4 procent i 2020 og stige til 1,8 procent i 2025.

  • PLUS Trump blander handel ind i Hongkong-krise
    Handelskrigen mellem USA og Kina, hvis præsidenter Donald Trump og Xi Jinping her trykker hånd, er med til at give usikkerhed for verdensøkonomien. Det smitter også af på dansk økonomi, fastslår de økonomiske vismænd. (Arkivfoto) Foto: Kevin Lamarque/Reuters
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kommune: Ser med stor alvor på elevers dårlige karakterer

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle