Vismændene: Økonomien står stille

Dansk og europæisk økonomi har stået stille i de seneste fire år. Den fremgang, som 2014 så ud til at byde på, har været meget svagere end ventet. Det begrunder de økonomiske vismænd med, at de i deres efterårsrapport skruer voldsomt ned for væksten i bruttonationalproduktet, BNP, i år.

Vismændene, der udgør formandskabet i Det Økonomiske Råd, ser nu kun en vækst på en beskeden halv procent. Det er en nedjustering på et helt procentpoint fra de 1,4 procent, vismændene så i deres økonomiske krystalkugle i foråret.

Det skyldes primært, at danskerne endnu ikke er kommet ordentligt til pengepungen. Vi sparer på privatforbruget i et omfang, at vismændene kalder det stilstand. Privatforbruget vil kun vokse med 1,1 procent i år.

Konjunkturerne er dog ikke forværret i det omfang, som nedjusteringen af væksten kan give indtryk af, forklarer overvismanden, økonomiprofessor ved Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

- Nedjusteringen af den forventede BNP-vækst i 2014 giver et overdrevet billede af, hvor meget konjunktursituationen er forværret. Grundlæggende er der en positiv udvikling i beskæftigelsen.

- Vi vurderer, at husholdninger og virksomheder har det økonomiske fundament, der kan danne grundlag for fremgang i dansk økonomi, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Ses på værditilvæksten i de private byerhverv, der står for langt størstedelen af den private beskæftigelse, har udviklingen i første halvår været mere positiv.

Dermed ser vismændene med nogenlunde samme briller på den økonomiske vækst som Nationalbanken og adskillige bankøkonomer, der også har skruet ned for deres vækstskøn.

Derimod venter regeringen fortsat en vækst i år på 1,4 procent, men økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) har bebudet, at regeringen kommer til at nedjustere sit vækstskøn.

Vismændene ser dog lys for enden af tunellen. Næste år går det pænt fremad igen, og vismændene ser en økonomisk vækst på 1,5 procent, og dermed er det forventede økonomiske opsving udskudt endnu et år. Danskerne vil bruge lidt flere penge og trække privatforbruget op i en vækst på 1,9 procent.

Bruttoledigheden vil for hele året i gennemsnit være på 138.000 og falde næste år til 135.000.

Men den haltende vækst sender det offentlige underskud ned på 3,6 procent af BNP, og dermed kommer Danmark i karambolage med euroreglernes grænse på tre procent.