Annonce
Femern

Italienske brobyggere er nu medlem af Dansk Byggeri

Foto: Grafik: Vejdirektoratet.

3F: Det svære er ikke at få de her firmaer til at melde sig ind i Dansk Byggeri. Det er meget sværere at få dem til at holde aftaler.

Efter længere tids tilløb er det italienske konsortium, der skal bygge Storstrømsbroen, blevet medlem af Dansk Byggeri.

Det bekræfter bestyrelsesformanden i det danske Storstrømsbro-firma.

- Vi er glade for, at Dansk Byggeri byder os velkomne som nye medlemmer i deres organisation, skriver Silvio Fascio fra Storstroem Bridge Joint Venture (SBJV) i et mailsvar til Fagbladet 3F.

Som medlem af Dansk Byggeri forpligter de italienske brobyggere sig til at overholde danske overenskomster i byggebranchen, og det er selskabet klar til at leve op til, fortæller bestyrelsesformanden.

- Dette bekræfter vores dedikation for at samarbejde konstruktivt med de danske fagforeninger - og vores mål om at overholde dansk arbejdslov, skriver Silvio Fascio.

Hos Dansk Byggeri bekræfter pressechef Helen Jensen, at de byder konsortiet bag Storstrømsbroen velkommen som medlem.

Tidligere har Dansk Byggeri ellers været ude med skarp kritik af forløbet, der førte til, at Storstrømsbroen endte på italienske hænder.

Direktør Lars Storr-Hansen undrede sig således over, at de mange skandalesager, der har klæbet til det italienske konsortium, ikke blev opdaget inden kontrakten på 2,1 milliarder kroner blev skrevet under.

- Der må have været nogle af de her sager, der kunne være opdaget på forhånd. Der er så mange ting, der dukker op efterfølgende - både omkring økonomiske problemer og mulige strafbare sager i hjemlandet, sagde Lars Storr-Hansen til Fagbladet 3F.

I 3F kommer det ikke bag på Palle Bisgaard, næstformand i Byggegruppen, at konsortiet vil være medlem af Dansk Byggeri.

- Det svære er ikke at få de her firmaer til at melde sig ind i Dansk Byggeri eller underskrive aftaler om at overholde danske overenskomster. Det er meget sværere at få dem til at holde de aftaler, siger han.

Palle Bisgaard peger samtidig på, at selv om de store hovedentreprenører som Itinera og Grandi Lavori Fincosit sidder på pengene, så vil det meste af mandskabet, der skal arbejde på selve broen, blive ansat af underentreprenører fra andre firmaer.

- Hos underentreprenørerne vil flertallet af de ansatte også blive udenlandsk arbejdskraft fra udenlandske selskaber. Dem skal vi så senere kæmpe med at få dækket af overenskomsten også. Og derefter sikre, at de overholder den overenskomst, siger han.

Hos Vejdirektoratet, der er bygherre på Storstrømsbroen, lyder der tilfredshed med, at det italienske konsortium forpligter sig til at overholde danske overenskomster med medlemskabet af Dansk Byggeri.

- Vi fører nøje tilsyn på alle vores byggepladser for at sikre, at arbejdet foregår i overensstemmelse med gældende regler og vilkår på det danske arbejdsmarked. Det vil vi også gøre ved byggeriet af den nye Storstrømsbro. Får vi mistanke om, at der er noget galt på byggepladsen, indfører vi skærpet tilsyn, og så er vores folk til stede på pladsen hver dag, siger Erik Stoklund Larsen, projektdirektør i Vejdirektoratet.

  • Foto: Grafik: Vejdirektoratet.
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?