Femern A/S har ikke taget højde for varigheden af den tyske myndighedsproces i styringen af projekteringsfasen på en helt tilfredsstillende måde.
FEMERN Rigsrevisionen og Statsrevisorerne giver i en ny beretning en løftet pegefinger til Femern A/S og Transportministeriet for opstartsfasen af Femern Bælt-projektet. Begge mener i beretningen, at Femern A/S og Transportministeriet "ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for risici for forsinkelser i den tyske myndighedsproces og for økonomiske risici."
Et kritikpunkt er, at Femern A/S besluttede at fortsætte udbuddet af de største kontrakter til projektet, der indeholder opgaverne med blandt andet gravning af tunnelrende, byggeri af elementfabrik og af tunnelportal, inden at den tyske myndighedsgodkendelse var på plads. Kontrakter, der blev tildelt konsortierne FBC og FLC.
"Transportministeriets og Femern A/S' styring af projekteringsfasen for Femern Bælt-forbindelsen har ikke været helt tilfredsstillende. Konsekvensen er, at Transportministeriet og Femern A/S undervejs har taget unødige økonomiske risici i forhold til tunnelentrepriserne," skriver Rigsrevisionen.
Udbudsprocessen blev påbegyndt i oktober 2012, og Femern A/S underskrev betingede kontrakter i maj 2016. Da den endelige tyske godkendelse først forelå cirka fire år efter, at Femern A/S havde indgået de betingede kontrakter, benyttede selskabet forlængelsesmekanismer i de betingede kontrakter. Femern A/S forlængede således kontraktperioden i 2018 og aktiverede tre af de fire kontrakter i foråret 2020. Her mener Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, at der var tale om en unødig økonomisk risiko ved at indgå kontrakterne så tidligt i forløbet.
Rigsrevisionen vurderer også, at Transportministeriet ikke afsatte tilstrækkelig tid til at opnå den tyske myndighedsgodkendelse, da ministeriet fremsatte projekteringsloven, som gav lov til at bygge Femern-projektet. Samtidig tog Femern A/S heller ikke højde for varigheden af den tyske myndighedsproces. Det får også kritik fra Statsrevisorerne.
"Statsrevisorerne finder det ligeledes ikke helt tilfredsstillende, at Transportministeriet i 2009 fremsatte projekteringsloven til Folketingets vedtagelse uden at have afsat tilstrækkelig tid til den tyske myndighedsgodkendelse - på trods af at ministeriet havde viden om, at projektet var forsinket, og at det var usikkert, hvor lang tid den tyske myndighedsproces ville tage. Samtidig fastholdt ministeriet målet om, at Femern Bælt-forbindelsen skulle åbne i 2018, selv om det ikke var realistisk," bemærker Statsrevisorerne i beretningen.
Rigsrevisionen arbejder med fem niveauer af kritik. Det første niveau er positiv kritik, der benyttes til at påpege noget godt. I den anden ende på femte niveau er den skarpeste kritik, hvor Rigsrevisionen giver skarp påtale til en sag, og særligt henleder Folketingets opmærksomhed på den.
Begge kritikpunkter, der rettes imod Femern A/S og Transportministeriet, hører til i kategorien "kritik under middel", der er niveau to i Rigsrevisionens skala og er kendetegnet ved, at man finder Femern A/S og Transportministeriets ageren i sagen "ikke helt tilfredsstillende."
De sidste to niveauer i Rigsrevisionens skala er middel kritik og skarp kritik, der er henholdsvis niveau tre og fire.
-
Statsrevisorerne har i beretningen hæftet sig ved, at Femern A/S i nogle tilfælde ikke har indarbejdet kendte forsinkelser i deres tidsplaner, og at Transportministeriet ikke gennemførte en tilstrækkelig kvalitetssikring af Femern A/S' tidsplaner. Foto: Anders Knudsen -
Anlægsarbejderne i Tyskland på Femern-projektet begyndte otte år senere end planlagt. Foto: Anders Knudsen -
Anlægsarbejderne i Tyskland på Femern-projektet begyndte otte år senere end planlagt. Foto: Anders Knudsen
