SÆTTER SPØRGSMÅLSTEGN VED PLANER OM PERMANENT TUNNELFABRIK

RØDBYHAVN: I øjeblikket er der gang i byggeriet af tre store produktionshaller på byggepladsen til Femerntunnellen ved Rødbyhavn. Produktionshallerne udgør tilsammen den kæmpe tunnelfabrik, der skal støbe betonelementerne til tunnelen, og det forventes, at det første færdige tunnelelement kan rulle ud af fabrikken ved årsskiftet.

Allerede inden tunnelfabrikken er bygget færdigt, har der været livlig debat om fabrikkens fremtid efter, Femernforbindelsen er færdiggjort. Flere politikere og ministre har nævnt en permanentgørelse af fabrikken som en mulighed for fremtidige infrastrukturprojekter i Danmark og jobskabelse på Lolland.

Men iblandt en række spørgsmål til Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) om partnerskabsaftalen mellem Lolland Kommune og Indenrigsministeriet, som blev indgået i løbet af sommeren, stiller folketingsmedlem Christian Juhl (EL) spørgsmålstegn ved, om en permanent tunnelelementfabrik overhovedet er en rentabel plan.

- Det vil han jo selvfølgelig nok sige, at det er. Men jeg synes, det er at stikke blår i øjnene på borgmesteren på Lolland ved at sige det, fortæller Christian Juhl.

Folketingsmedlemmets spørgsmål til ministeren lyder: Hvilke analyser ligger til grund for at tro, at der efter etableringen af Femern Bælt vil være brug for en tunnelfabrik i Lolland Kommune, jævnfør at der er tradition for, at der ved store infrastrukturarbejder etableres midlertidige byggepladser for blandt andet at undgå lang transport med store betonelementer som for eksempel tunnelelementer, og produktionsenheden til Femern Bælt er i fuld gang med at blive etableret?

- Jeg synes den aftale, der er indgået, er lidt luftig. Hvis den skal give forandring på Lolland, så er den nødt til at være meget mere konkret. Hvordan kunne man forestille sig, når tunnelen nu er færdig, at man begynder at bygge tunnelelementer dernede. Og hvad skal man bruge dem til? Normalt vil man bygge dem, hvor man skal bruge dem - eller i hvert fald meget tæt på. Det er derfor, fabrikken ligger der, hvor den er nu, fortæller Christian Juhl.

Et bud til fremtidige projekter, som fabrikken kunne levere elementer til, har været byggeriet af tunnel ved det københavnske projekt Lynetteholmen.

- Det vil give en lastbiltransport med nogle enormt tunge elementer. Det tror jeg ikke på. Men det er fint, hvis det kan lade sig gøre. Jeg synes bare, man skulle gå meget mere grundigt til værks. Det er derfor jeg har stillet de spørgsmål til ministeren, fortæller Christian Juhl.

Foruden spørgsmålet om fabrikken har Christian Juhl stillet indenrigs- og boligministeren spørgsmål om indsats på folkeskole- og uddannelsesområdet i forbindelse med Lolland Kommunes partnerskabsaftale.

-  Hvis man skal ændre situationen for folk, der bor i Lolland Kommune, skal man arbejde meget mere systematisk og grundigt ved for eksempel at sørge for, at der er uddannelsesmuligheder for de unge. Det er jo ikke rigtigt lykkedes at få de unge med på Femern eller Storstrømsbroen. I hvert fald ikke i det omfang, vi drømte om, da vi snakkede om det for en fem-seks år siden. Hvis man vil det, synes jeg, at der skal investeres i de unge, så de både tager noget uddannelse, bliver i området og kan bruges til at udvikle. Det mangler jeg meget i den aftale, der er indgået, fortæller Christian Juhl, der mener, at efterspørgslen til fabrikkens produkter vil mangle.

- Der er ikke meget vision i at tro, at elementfabrikken kan blive der og give løft til området. Det skal jeg se, før jeg tror det. Der skal jo også være en efterspørgsel efter den. Når først Storstrømmen og Femern er bygget, er der ikke sådan umiddelbart nogle projekter, der ligger på bedding i den landsdel. Det kan godt være, der i fremtiden bliver brug for det i København, men så kommer det jo til at ligge stille i noget tid.