Formand for Femern Bælt Development understreger, at den kommende Femern-forbindelse ikke hviler på danske skatteydere.
De danske skatteborgere betaler ikke direkte. Det gør de tyske. Og brugerbetalingen ligger også i overvejende grad hos de tyske trafikanter. Med de konstateringer vil formanden for Femern Bælt Development, Svend Erik Hovmand, vise et økonomisk facit, der fortæller, at den kommende forbindelse over Femern Bælt ikke bliver betalt af Danmark.
- Samlet set kommer Tyskland og tyskerne til at betale mere end dobbelt så meget som os - for en bro der bliver danskejet, siger Svend Erik Hovmand, som også havde tal og tabeller med til erhvervsfolkene i DI Lolland-Falster på årsmødet forleden.
- Man skal holde fast i, at investeringerne på dansk side er 100 procent brugerfinansierede, understreger han. Regnestykket over “hvem betaler” ser ifølge ham sådan ud. Først tallene for de ventede brugerfinansierede midler. Her regner man med 18 procent danskere. 25 procent tyskere. 17 procent svenskere. 3 procent nordmænd. 13 procent “andre lande”. Dertil kommer så en anslået EU-støtte på 10 procent. Og endelig 14 procent fra den tyske stat.
Når den tyske stat - og altså skatteborgerne - direkte er inde på den måde, skyldes det, at de landanlæg med videre, som skal laves på tysk side, finansieres statsligt.
- På dansk side er der faktisk lagt op til, at landanlæg helt op til Ringsted finansieres af brugerne, påpeger Svend Erik Hovmand.
Han benytter i øvrigt lejligheden til igen at understrege, at det lokale erhvervsliv skal skynde sig, hvis man for alvor vil have del i opgaverne ved anlægsarbejdet.
- De overordnede anlægsopgaver og entreprenørkontrakter er af en størrelsesorden, som betyder, at arbejdet vil komme ud i minimum tre, meget store kontrakter. Hver på 10-15 milliarder kroner. Og det er vinderne af udbuddene, der suverænt kommer til at bestemme, hvor produktion af pyloner, vejbaner med mere skal foregå.