Over et kvartal før årets udløb har mere end 2000 arbejdssteder søgt om at få en bonus på 25.000 kroner, fordi de har oprettet et fleksjob på under 10 timer ugentligt. Det skriver DA's nyhedsbrev Agenda.
Hvis alle får tilsagn om bonus vil det langt overstige, hvad der er i kassen til bonus.
Ansøgningerne er væltet ind. Det er situationen i Forebyggelsesfonden under Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, der tager sig af den såkaldte fleksjob-bonus.
Opretter en arbejdsplads et fleksjob på under 10 timer om ugen, populært kaldet mini-fleksjob, vanker der som udgangspunkt en bonus på 25.000 kroner betalt af den offentlige kasse.
Det er en del af fleksjobreformen, der trådte i kraft i januar. Den bonus har foreløbigt over 2138 arbejdsgivere lagt billet ind på, og det svarer til en udgift på over 53 millioner kroner.
Forebyggelsesfonden kan på nuværende tidspunkt ikke vurdere, hvor mange af de 33 millioner kroner, der er afsat til ordningen, der præcist er brugt.
Fonden skriver i et skriftlige svar til Agenda, at "Det er dog forventningen, at der efterhånden er ansøgt om så mange forhåndsreservationer, at størstedelen af de 33 millioner i 2013 kan forventes at blive opbrugt".
Arbejdsmarkedsordfører for Liberal Alliance og en forligspartnerne bag ordningen om mini-fleksjob, Joachim B. Olsen, er bekymret for, om hvorvidt ordningens succes er en god ting.
- Der er nogle ret bekymrende tendenser i den måde fleksjobordningen udvikler sig.
- Mange politikere synes, at det her er glædeligt, men jeg er bange for, at der skabes kunstige job, fordi det kan betale sig med et mini-fleksjob i modsætning til at oprette fleksjob på eksempelvis 20 timer, siger Joachim B. Olsen til Agenda.
Han mener, at forligspartierne bør sætte sig sammen og vurdere, om ordningen bruges efter hensigten.
/ritzau/