Ansatte i banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber sætter arbejdslivet og privatøkonomien på spil, hvis de gør brug af en ny dansk whistleblowerordning.
Det skriver Politiken.
Medarbejdernes fagforening, Finansforbundet, mener nemlig, at den danske model kan være farlig for de ansatte.
Hvis medarbejderne efterfølgende bliver afsløret, degraderet, chikaneret, forflyttet eller fyret af ledelsen, kan de nemlig højst få en økonomisk godtgørelse på seks-ni måneders løn.
Og det er kun, hvis medarbejderne selv kan bevise sammenhængen mellem anmeldelsen til Finanstilsynet og den efterfølgende sanktion.
- Det betyder jo i værste fald, at der ikke er nogen medarbejdere, der tør bruge ordningen.
- En ordning, alle er enige om kan hjælpe myndighederne med at afværge nye finansielle kriser og kollaps, siger næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen til Politiken.
Hvis det står til ham, skal finansvirksomhederne mindst betale to års løn i godtgørelse, hvis de krænker de medarbejdere, der går til Finanstilsynet med deres mistanker.
Derudover bør bevisbyrden vendes om, så det er arbejdsgiveren, der har pligten til at bevise, at der ikke er tale om forfølgelse eller usaglig fyring, mener Finansforbundet.
Efter en længere høringsfase er det nu op til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) at fremlægge det endelige lovforslag for den danske whistleblowerordning.
Først når lovforslaget fremsættes i Folketinget inden årets udgang, vil ministeren kommentere de spørgsmål, der er bragt op i høringsfasen, lyder det fra ministeriet.
Fra årsskiftet kan ansatte i alle landets finansvirksomheder anonymt kontakte Finanstilsynet, hvis de hører eller fornemmer, at deres bank er i krise.
Det er konsekvensen af EU's såkaldte kapitalkravsdirektiv, der forpligter EU-landene til at indrette finansielle whistleblower-tjenester.
/ritzau/