Sorte penge brænder lige nu i lommerne på danske velhavere, som har anbragt formuer uden for Skats søgelys i banker i Schweiz og Luxembourg i tillid til, at bankhemmeligheden der var urokkelig.
Nu giver bankerne velhaverne to muligheder: Gør rent bord over for skattevæsnet i jeres hjemland, eller fjern pengene fra vores bank inden nytår
- Jeg har haft møde med repræsentanter for banker i Schweiz. De vil have udlændinges indeståender ud af deres banker inden nytår, medmindre kunderne har betalt skat af pengene hjemme.
Det siger Torben Bagge, partner i skatteadvokatfirmaet Tommy V. Christiansen, til Politiken.
Torben Bagge var rådgiver for en række danske velhavere med skjulte formuer, som under en amnesti tidligere i år overvejede at melde sig selv, fordi de på det tidspunkt kunne slippe for fængsel.
Nu er danskere med sorte formuer klemt, fordi det er blevet sværere at skjule pengene.
- Hvis de deklarerer pengene over for Skat nu, hedder det ubetinget fængsel, hvis det unddragne beløb er mere end 500.000 kroner, siger Torben Bagge til Politiken.
Bankerne i Schweiz er skræmt af en række sager, hvor blandt andre USA, Tyskland og Frankrig med oplysninger fra whistleblowere er gået på jagt efter tusindvis af skatteunddragere med konti i de schweiziske banker.
Sagerne har slået hul i den traditionelle bankhemmelighed, som siden 1934 har været sikret ved lov.
Derfor er det i første række kunder fra USA og EU-lande, som får besked på at ordne skatteforholdene eller gå et andet sted hen med deres sorte penge.
Banker i Luxembourg er i gang med samme øvelse, fordi landet har lovet, at bankerne fra 1. januar 2015 vil frigive oplysninger om kunderne fra 1. januar 2014 og frem - derfor har mange banker sat det kommende årsskifte som tidsfrist.
Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) er glad for, at bankerne strammer op.
- Jeg håber og forventer, at bankernes reaktion vil få flere rige danskere til at gå til bekendelse hos Skat. Der er al mulig grund til at overveje sin situation, hvis man har gemt penge i udlandet, for der er ingen tvivl om, at nettet strammes, siger han til Politiken.
/ritzau/