Annonce
Forside

Barsk Søvndal skræmte Kjærsgaard i duel

Villy Søvndal "skræmte" Pia Kjærsgaard og ophidsede Lars Løkke Rasmussen med barske angreb i partilederrunde.

SF's formand Villy Søvndal er hårdt presset i meningsmålinger, og det kan være årsagen til, at han gik i offensiven, da DR to dage før valget tirsdag aften holdt sin sidste partilederrunde inden valget.

I en koncertsal fyldt med 1800 vælgere, der kom med højlydte bifald, når partilederne satte stød ind, anklagede Villy Søvndal Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard for at tale usandt og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for at have et medansvar for at kræftpatienter dør.

Villy Søvndal angreb i første omgang Pia Kjærsgaard, da hun sagde, at de 37.000 danskere, som mister retten til efterløn, vil kunne få seniorførtidspension, hvis de er nedslidte.

- Pia taler usandt. Jeg står her med et svar for Folketingets arbejdsmarkedsudvalg, som har spurgt den statsminister, du støtter, om, hvor mange af de 37.000 mennesker, som vil være berettiget til en seniorførtidspension, sagde Villy Søvndal.

- Regeringen svarer, at det kun er 2000 mennesker, altså hver 18., så lad være med at bilde folk ind, at de har den ret. Det er noget pjat Pia, sagde Villy Søvndal, inden Pia Kjærsgaard afbrød:

- Du ser enormt truende ud pas lige på, lød det, mens Villy Søvndal viftede med papiret ved siden af hende.

Hun fik dog ikke lov til at svare på angrebet, da værten Kim Bildsø gav ordet videre til Anders Samuelsen fra Liberal Alliance.

SF's leder gik også hårdt til statsminister Lars Løkke Rasmussen, som han klandrede for et medansvar for en døende kræftpatients skæbne, som TV2 Nyhederne havde oprullet. Søvndal sagde ikke direkte, at Løkke personligt har et ansvar, men understregede:

- Men når man har siddet på magten og klattet penge væk på privathospitaler på grund af ideologi, så har man også et ansvar, sagde Søvndal.

Det fik for alvor ophidset Lars Løkke Rasmussen, som fastslog, at han kun har været optaget af, er at lave et bedre sundhedsvæsen:

- Derfor skal jeg ikke beskyldes for at slå mennesker ihjel, sagde statsministeren.

Han tog en artikel frem fra Dagens Medicin med overskriften "Rød blok tvunget til overbudspolitik". Ifølge Lars Løkke Rasmussen er hospitalsvæsnet blevet bedre på alle parametre under VK-regeringen.

Det fik Helle Thorning-Schmidt (S) til at replicere:

- Ja sundhedsvæsnet er blevet bedre. Det manglede da også bare, når man har haft ti år til at forbedre det i.

/ritzau/

Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem