Annonce
Forside

Bjergkørsel i fuld sol

Foto: Tirsdag besøgte læserne blandt andet landsbyen Pampaneria, derligger i 1.058 meters højde. Foto: Anne Marie Bjerre

Tirsdagen i Andalusien bød på sol, bjergkørsel, besøg i skinkerøgeri og smagsprøver på lokal vin. Onsdag går turen hjem til Danmark.

Tirsdag 5. oktober: Solskin fra morgenstunden. Busafgang klokken 9.15. Andalusiens største
bjergkæde venter os med sine 3.482 meter. Vi kørte først langs kysten Costa Tropical. Derefter ind i landet langs  floden Guadalfeo. Så gik det ellers op og op ad meget snoede hårnålesving og meget langt ned. Ikke så sjovt når man lider af højdeskræk. Men vores  
chauffør kørte godt. Første stop var endnu en af de mange charmerende hvide landsbyer, Pampaneria. Byen ligger i 1.058 meters højde, og indtil for få årtier siden levede de omkring 350 lokale bjergbønder et uforstyrret liv med deres får og geder. I dag er byen blevet en turistatraktion med de stejle gader og smukke huse. Derefter besøgte vi et skinketørreri, hvor vi smagte og købte den lækre Serrano skinke. Man kan godt forstå at den er dyr at købe. Der er en masse håndarbejde forbundet med at fremstille skinken. Først ligger den i groft havsalt i 10-14 dage alt efter vægt. Derefter hænger den og tørrer i kølerum i 18-22 måneder. I tørreriet, som vi besøgte, var der 120.000 skinker i gang.

Turen gik derefter til den lille hvide landsby, Capileira, hvor vi smagte tapas og lokal vin, en vin som smager lidt som en blanding af sherry og maderia. Capileira ligger i 1.440 meters højde og er højest beliggende by i Poqueira-dalen. Husene ligger tæt på stejle skråninger, og man frygter, at hvis det nederste hus ryger i afgrunden, vil resten af husene ryge med.
Ved 16.30-tiden nåede vi tilbage til hotellet efter endnu en dejlig dag fyldt med gode oplevelser.

Onsdag er det hjemrejse-dag. Ugen er bare gået så stærkt. Vi har alle nogle gode minder med hjem i kufferten. Ja, vi er sådan set parate til at snuppe nogle flere dage hernede. Som en af  
rejsedeltagerne sagde: Skal vi ikke bare blive, og lade som om det er afslapningsdag i morgen. Det er der vel ingen, der opdager. Super Andalusien, super ferie, super hotel, super rejsehold - ja super det hele.
Vi siger ikke adios (farvel) men hasta luego (på gensyn) smukke Andalusien.

Mandag 4. oktober: Så blev det regnvejr i Andalusien. Men heldigvis kun i nat. De  trængte også til det - det er mange måneder siden sidste regn. Vi oplevede også strømafbrydelse flere gange i nat og her til morgen. Og jeg skal lige hilse og sige, at når det er mørkt i Spanien - så er  det bare mørkt!
I dag kørte vi fra hotellet klokken 9.15 - 100 kilometer nordpå op til Granada. Her havde vi nogle timer på egen hånd, hvor vi blandt andet så Det kongelige gravkapel og den enorme katedral. Kapellet er symbolet på den kristne erobring af Granada. Her ligger de katolske monarker Isabel og  Fernando begravet. Kongeparret var meget optaget af at omvende jøder
og muslimer til kristendommen - også med tortur. De finanserede også  Columbus rejse til Amerika. Katedralen er et overflødelighedshorn af  renæssancekunst, selvom selve den kolossale bygning er gotisk.  Dekorationerne omkring alteret er dækket med bladguld - et vidne om de ufattelige rigdomme, Spanien plyndrede Latinamerika for.
I Granada bor der 300.000. Nogen påstår, at den er en af Spaniens  smukkeste og smukkest beliggende by. Og måske har de ret. Den ligger smukt ved foden af de sneklædte bjerge, Sierra Nevada.
Næste stop var det enorme palads Alhambra, som kan ses fra Granada. Det var en stor oplevelse. Imponerende sale og haver skabt af arabiske arkitekter, kunstnere og håndværkere i middelalderen. Det skal opleves. Men hvis man er turist på egen hånd, skal man bestille sin
billet hjemmefra over nettet, ellers er det næsten umuligt at komme ind. Der lukkes hver dag 8.000 mennesker ind, men alligevel er der normalt udsolgt klokken 10 om formiddagen. Mange turister når derfor ikke at opleve Alhambra, mens de er på ferie i Andalusien.
Vi var tilbage på vores hotel klokken 18.30 - fyldt med oplevelser - og trætte efter at have tilbagelagt 8 kilometer til fods.

Søndag 3. oktober: I dag  har vi været på en halv dags tur til de berømte drypstenshuler i Nerja. Hulerne blev helt tilfældigt opdaget af nogle drenge i 1959. Drengene legede i området og havde fået øje på nogle flagermus, som forsvandt ind i bjerget. Dette måtte de undersøge nærmere. De kravlede ind igennem en åbning i bjerget, hvor de ved hjælp af lommelygter s, at man kunne komme længere ind. Pludselig stod de foran en masse skeletter. Drengene blev selvfølgelig meget bange og skyndte sig hjem for at fortælle om deres oplevelser. Året efter blev hulerne så aabnet for offentligheden. Hulerne er over 200000 år gamle, og man har fundet beviser for, at de har været beboet siden oldtiden. Med 32 meter i højden er søjlen i Sala del Cataclismo (Den oversvømmede Sal) den største  kendte i verden, og i en anden af de i alt fem sale, Sala de Cascada (Vandfaldssalen) er der indrettet koncertsal, hvor der sommeren igennem er klassiske koncerter, opera og ballet. Den kongelige ballet har blandt andet optrådt her. Efter de imponerende grotter gik turen til endnu en af de hvide byer, Frigiliana. Den er flere gange blevet præmieret som en af Spaniens smukkeste byer. Og det kan man kun medgive. En lille by på 1.500 indbyggere, smalle gader, smukke hvide huse og blomsterpynt alle vegne. Her smagte vi den lokale vin, som er fremstillet af muskat-druen. I Frigiliana laver man denne speciele dessertvin, som kun fås her. Mange af os fik da også købt en flaske med hjem.
Ved hjemkomsten til hotellet blev der tid til en svømmetur samt en kølig drink.

Mandag går turen ind i landet til Granada, hvor vi blandt andet skal opleve den berømte arabiske borg. Alhambra.

Lørdag 2. oktober: Efter en times kørsel mod vest kom vi til Malaga. Det var fønikerne, der grundlagde havnen Malaka for 2.500 år siden, og romerne, der befæstede byen. Men blomstringstiden kom under araberne. I dag er Malaga en moderne by. Byen huser 1/2 million indbyggere.
H. C. Andersen besøgte Malaga i 1862. Han var meget glad for byen, som han priste i høje toner i sin bog: I Spanien.
I 2005, hvor vi fejrede hans 200-års fødselsdag, kvitterede Malaga med en statue på Plaza de la Marina af digteren, siddende på en bænk med sin rejsetaske og den lille grimme ælling.
Vi fik en fin panoramatur rundt i byen og et fotostop ved byens højeste punkt ved den mauriske fæstning Alcazaba. Her var der en smuk udsigt over byen og havnen, samt tyrefægter-arenaen.
Vi blev sat af ved den store Katedral. Turen herfra var på egen hånd. De fleste af os besøgte Picasso museet. Picasso er jo født og opvokset i Malaga. Besøget var måske lidt skuffende. Vi havde nok forventet lidt flere malerier. Der var mest tegninger.
Efter museums-besøget gik vi rundt og snusede til byen og alle dens cafeer, restauranter samt mondæne butikker.

Onsdag 29. september rejste 28 Folketidende læsere med Klub FT til Andalusien. Bussen samlede de første op i Nakskov klokken 2.30 om morgenen, ja nogle ville kalde det midt om natten. Vi var alle spændte på turen - mere en sædvanligt, da vi ikke var helt sikre på, om vi overhovedet kom af sted.

BILLEDGALLERI KLIK HER

Der var varslet generalstrejke i Spanien netop denne dag. Men vi var meget heldige, flyet kom af sted til tiden, og vi landede i Malaga helt efter tidsplanen. På grund af stejken måtte nogen af os dog vente tre timer på transport fra lufthavnen til hotellet. Busserne strejkede også, så vores guide havde lejet to minibusser, som kørte frem og tilbage mellem lufthavn og hotel. I lufthavnen kunne vi se paa informationstavlerne, at de fleste fly blev aflyst. Så mange var strandet i Malaga lufthavn og vidste ikke, hvornår de kunne komme hjem. Strejken ville var etil midnat.Vi havde vist været mere end heldige ved at komme afsted. Fagforeningerne havde varslet strejken, som protest over forskellige besparelser, som regeringen har varslet. Et par af punkterne er at sætte pensionsalderen op fra 65 til 67, og alle offentligy ansatte skal gå 5 procent ned i løn. Spanien har det ligesom Grækenland meget svært økonomisk, så derfor er man nødt til at gøre noget, for ikke at havne helt derude, hvor Grækenland er.

Vi bor på et dejligt hotel med en smuk og fredelig beliggenhed, og med en skøn udsigt til Middelhavet fra vores altaner. Maden og betjeningen er i top. Vejret er lige tilpas - som en god dansk sommer. I går gik vi til den lille by Salobrena. I lige luftlinje er der omkring 3 1/2 kilometer. Men vores skridtmåler viste ved hjemkomsten, at vi havde tilbagelagt knapt 10 kilometer. Det er nemlig ikke som at gå paa det flade Lolland, det er op og ned af små, snoede stier og veje.

Vi besøgte den meget strategisk beliggende borg: En høj klippe står frit fra de omkringliggende bjerge på en lav slette ud mod havet. Og på toppen ligger borgen Castillo Arabe. Borgen blev bygget af araberne. Kvarteret på bjergsiden op mod borgen byder på alt, hvad man forventer af Andalusien - med krogede, stejle gader, hvidkalkede huse og blomster. En anstrengende men meget smuk tur. Efter strabadserne kom belønningen da også: Fire barbesøg, hvor vi fik lækre tapas med drikkevarer.

Fredag har vi været på loppemarked i Almunecar. Her var en råben og skrigen, og der kunne købes næsten alt. Fredag eftermiddag har vi haft tid til at nyde livet omkring poolen eller en kold pilsner i skyggen.

Lørdag går turen til Malaga, hvor der blandt andet venter en byrundtur, der bliver også mulighed for at se Picasso museet.

Hasta luego (på gensyn)
Anne Marie

  • Foto: Tirsdag besøgte læserne blandt andet landsbyen Pampaneria, derligger i 1.058 meters højde. Foto: Anne Marie Bjerre
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele