Danmark bliver ikke et mere ligeligt samfund som følge af millionærskatten, viser notat fra tænketanken Cepos.
Millionærskatten mindsker reelt ikke den sociale og økonomiske forskel mellem rige og fattige danskere.
Det viser et notat fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos om millionærskatten, som Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har lovet at indføre under en rød regering.
Millionærer, som tjener over én millioner kroner i indkomst, skal betale en særskat på seks procent. Det vil kun sænke uligheden fra 24,4 i 2009 til 24,32 procent målt i Gini-koefficienten, viser beregningen fra Cepos.
Gini-koefficienten bruges af Finansministeriet, FN og de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, til at vise, hvor stor ulighed der findes i samfundet. Jo højere Gini-koefficient, desto større ulighed findes i samfundet.
Under finanskrisen faldt Gini-koefficienten fra 25,6 procent i 2008 til 24,4 procent i 2009, altså med 1,2 procentpoint, påpeger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.
- Det er 15 gange så meget som effekten af millionærskatten. Dette skyldes i høj grad lavkonjunkturen, som reducerede blandt andet boligpriser og aktiekurser i 2009. Fald i boligpriser og aktiekurser rammer i særlig grad de mest velstillede, siger han.
Mads Lundby Hansen betegner millionærskatten som skadelig symbolpolitik. Skatten rammer de mest produktive danskere, som dermed vil arbejde mindre, mens selvstændige og iværksættere vil sætte færre projekter i søen, mener han
- Det bliver også sværere at tiltrække dygtige udlændinge. Millionærskatten er en symbolpolitik, vi ikke har råd til, hvis Danmark skal være et vækstland, siger Mads Lundby Hansen.
Den ene procent af danskerne, der tjener mest, betaler 8,4 procent af indkomstskatten, mens de 10 procent danskere, der hører til de fattigste i landet, blot betaler 0,1 procent af skatterne, påpeger han.
/ritzau/