Annonce
Forside

Det ved vi om regeringsgrundlaget

Konturerne tegner sig af regering, der vil beskære efterløn, afbøde dagpengereformen og lave en skattereform.

Helle Thorning-Schmidt (S), Margrethe Vestager (R) og Villy Søvndal (SF) vil mandag klokken 16:30 præsentere deres regeringsgrundlag.

En række kilder har dog over for Ritzau, DR, Jyllands-Posten, Berlingske, Politiken og en række andre medier løftet sløret for dele af indholdet.

Her er hovedpunkterne:

* Efterløn: Helt som ventet bliver efterlønsreformen fra foråret gennemført, fordi De Radikale har flertal sammen med de borgerlige partier. Til gengæld skal danskerne ikke arbejde 12 minutter mere.

* Dagpenge: De tre partier er enige om at udskyde halveringen af dagpengeperioden med seks måneder. Det skal hjælpe de dagpengemodtagere, som har svært ved at finde arbejde under krisen og står til at ryge ud af dagpengesystemet 1. juli næste år.

* Skat: Partierne er enige om at forhandle videre om en skattereform, som fuldt finansieret skal sænke skatten på arbejde på en social afbalanceret måde. Samtidig bliver fradraget for private sundhedsforsikringer fjernet. Den bebudede millionærskat er i første omgang droppet, men kan blive taget op igen. Også bankskatten er droppet.

Udlændinge: Der skal laves et serviceeftersyn af udlændingepolitikken, og det bliver lettere at få familiesammenføringer, permanent ophold og statsborgerskab. 24-års-reglen og tilknytningskravet består, men der bliver lempet på kravene til bolig og det beløb, et par skal stille, for at få familiesammenføring. Asylansøgere får lov at arbejde og bo uden for asylcentre efter et halvt års ophold i Danmark. Integrationsministeriet nedlægges.

* Vækstpakke: Dansk økonomi skal kickstartes med en vækstpakke til cirka 10 milliarder kroner i form af fremrykkede offentlige investeringer. Det har S og SF kæmpet for, mens R har været tvivlende.

* Boligpakken: S-SF's løfte om rabat til boligkøbere er ikke en del af regeringsgrundlaget.

* Betalingsring: Partierne er enige om, at den meget omtalte betalingsring omkring København skal oprettes for at sænke luftforureningen i København og gøre det billigere at køre med bus og tog.

* Folkeskole: Den nye regering lægger op til forhandlinger om et bredt folkeskoleforlig. Det betyder, at S og SF ikke kan være sikre på, om valgløfterne om to undervisere i de små klasser og maksimalt 24 elever i klassen bliver til noget. Der skal dog laves forsøg med to lærere.

* Tosprogede skoleelever: Modersmålsundervisning bliver opprioriteret, så børn af ikke-vestlige forældre i større omfang end nu tilbydes undervisningen.

* Videregående uddannelser: 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. I dag er målsætningen 50 procent. Målet for en lang videregående uddannelse hæves ligeledes fra 20 til 25 procent. Der oprettes derfor 10.000 nye uddannelsespladser.

* Fattigdom og ulighed: Starthjælpen, loftet over kontanthjælpen og begrænsningen på sygedagpenge på 52 uger fjernes. Det skal sikre, at færre lever i fattigdom, at uligheden i det danske samfund begrænses og hjælpe på integrationen. Samtidig skal eksperter give Danmark en officiel fattigdomsgrænse.

* Straffelov: Den omdiskuterede knivlov, som skærpede straffen markant for at bære kniv på offentlig gade og som blandt andet har ramt håndværkere med hobbykniv, bliver afskaffet.

* Klima: Den nye regering vil reducere udslippet af drivhusgasser med 40 procent og sikre, at halvdelen af elforbruget kommer fra vind i 2020. Regeringen vil blandt andet gøre det billigere at købe miljørigtige biler, mens store benzinslugere bliver dyrere.

* Trepartsforhandlinger: Der bliver indkaldt til trepartsdrøftelser, hvor et af temaerne bliver en reform af dagpenge-, aktiverings- og uddannelsesindsatsen.

* EU. Retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet skal til folkeafstemning i den nye regerings første periode.

* Unge: Regeringen vil have hurtigere hjælp til psykisk syge børn og skabe praktikpladser og uddannelse til alle unge, uddannelse til ufaglærte og forbedring af videregående uddannelser.

* Kemiske stoffer: Den nye regering vil arbejde for, at hormonforstyrrende stoffer og andre farlige kemiske stoffer i mad, sutter og legetøj udfases hurtigt muligt.

/ritzau/

Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem