Annonce
Forside

Dronningen beder Thorning danne regering

Helle Thorning-Schmidt har efter den såkaldte dronningerunde fået til opgave at danne en ny regering.

Hendes Majestæt Dronningen har udpeget Helle Thorning-Schmidt (S) som såkaldt kongelig undersøger, og Socialdemokraternes formand får nu til opgave at danne en ny regering.

- Nu er dagen ved at gå på hæld, så vi starter for alvor i morgen. Vi tager det stille og roligt og får etableret de forhandlinger, der er nødvendige for at få etableret et regeringsgrundlag, siger Helle Thorning.

Det betyder, at Socialdemokraterne, SF og De Radikale lørdag vil tage hul på de komplicerede forhandlinger om et regeringsgrundlag.

- Nu indleder vi forhandlinger, og det er en kæmpestor pakke. Jeg glæder mig til at komme i gang med det.

- Men I må nok også vænne jer til, at vi holder os lidt for os selv i de kommende dage, siger Helle Thorning-Schmidt.

De Radikale har på forhånd gjort det klart, at partiet ikke går med i en regering, hvis S og SF holder fast i, at tilbagetrækningsreformen skal afblæses.

Samtidig er også skattepolitikken, dagpengene og 24-års-reglen blandt de afgørende forhandlingsknaster, der kan forhindre deltagelse af De Radikale i en kommende regering under Helle Thorning-Schmidt.

Torsdagens valg betød tilbagegang for både S og SF, mens De Radikales leder, Margrethe Vestager, nu har 17 mandater i ryggen.

Valgets anden store vinder, Enhedslisten, blev tredoblet og råder nu over 12 mandater. Begge partier har derfor en stærk forhandlingsposition.

Helle Thorning-Schmidt vil da heller ikke sætte en konkret deadline for, hvornår regeringsforhandlingerne skal være overstået.

- Vi skal selvfølgelig ikke sidde og forhandle i umindelige tider, men det er vigtigt, at vi gør det grundigt, siger Thorning.

- Og vi ønsker, at både SF og Radikale kommer med, tilføjer hun.

Lars Løkke Rasmussen (V) tog lidt over klokken 11 fredag formiddag officielt sin afsked som statsminister på Amalienborg over for dronning Margrethe og kronprins Frederik.

/ritzau/

Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem