Hvem skal betale, hvis endnu en europæisk bank krakker i løbet af de kommende 10 år?
Det er et af de helt store, ubesvarede spørgsmål i arbejdet for at oprette den fælleseuropæiske bankunion.
Det stod klart i mandagens spørgerunde i Europaparlamentet, hvor chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, debatterede fremtiden for Europas finansielle sektor.
EU-Kommissionen kom før sommeren med et udspil til en afviklingsmekanisme til nødlidende banker.
Ifølge forslaget skal afviklingsmekanismen sættes i gang, hvis undersøgelser fra det nyligt vedtagne banktilsyn viser, at en bank er ved at krakke. Regningen for bankafviklingen skal blandt andet betales af midler fra en fælles fond.
Tanken er, at finanssektoren selv skal indbetale penge til fonden, som i løbet af de næste 10-14 år skal indeholde 410 milliarder kroner.
Problemet er imidlertid, at hvor selve afviklingsmekanismen skal være klar om lidt over et år, er fonden først på plads om 10 år. Og det holder ikke, siger Mario Draghi i EU-Parlamentet.
- 10 år er simpelthen ikke ambitiøst nok. Det er for lang tid. Vi er nødt til at have en nødbremse i mellemtiden, siger Mario Draghi i debatten.
Han henviser til, at en nødbremse i overgangsfasen eksempelvis kan være nationale fonde i de enkelte medlemslande.
Draghi nævner desuden, at eurolandenes fælles redningsfond, ESM, også kan være en mulighed. Men han påpeger samtidig, at det kan være forbudt i EU-traktatens nuværende udformning.
Afviklingsmekanismen skal ifølge kommissionsudspillet være klar til brug fra 2015 som en ny instans under EU-Kommissionen og ECB.
Den præcise konstruktion skal nu forhandles på plads mellem EU's medlemslande og EU-Parlamentet.
Ligesom det gælder for det nye fælles banktilsyn har den danske regering endnu ikke afgjort, om den synes, Danmark skal være med.
/ritzau/