Det kan føre til højere valgdeltagelse generelt, hvis 16-17-årige får lov til stemme, mener professor.
Det kan give en højere valgdeltagelsen, hvis unge helt ned til 16 år får lov til at sætte kryds ved valg til Folketinget, byrådet og Europaparlamentet.
For på den måde kan forældrene opdrage deres hjemmeboende børn til at vænne sig til at stemme, siger professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.
- Vores forskning viser, at hvis man sænker valgretten til tidligere, så har man mulighed for at skabe en vane med at lære at stemme, inden man flytter hjemmefra, siger han.
- Måske kan de unge endda nå at stemme to gange, og det gør dem bedre rustede og giver mulighed for at bevare en høj valgdeltagelsen også efter, de er flyttet hjemmefra, siger Kasper Møller Hansen.
Forskningsresultaterne viser, at-18 årige har en meget høj valgdeltagelse, men at den falder og dykker i bund omkring de 21 år, fortæller han.
- Det er lige akkurat deromkring, man er flyttet hjemmefra, måske har skiftet uddannelse, siger Kasper Møller Hansen.
De 16-17 årige vil udgøre lidt over tre procent af de stemmeberettigede, hvis de får stemmeret. Og derfor vil det ikke flytte det helt store i forhold til rød og blå blok.
- Men dagsordenen i en valgkamp vil ændre sig, fordi man lige pludselig får et helt andet segment af vælgere. Og det betyder måske, at man får nogle helt andre elementer ind i valgkampen ved et folketingsvalg, siger han.
- Den helt store akilleshæl er, at vi i dag har et sammenfald mellem myndighedsalder og valgretsalder, siger professoren.
- Hvis man begynder at forskyde de to ting, kan du have en situation, hvor forældrene flytter kommune og tager den unge med, og så betyder det, at den unge ikke længere kan sidde i byrådet. Så det kan altså give nogle absurde situationer, siger han.
/ritzau/