Skolelærerne må de næste to uger svede i lockout af Kommunernes Landsforening (KL), før regeringen stopper konflikten. Indgrebet vil minde om gymnasielærernes aftale om fleksibel arbejdstid, men med pæne lønforhøjelser til lærerne.
Sådan vurderer arbejdsmarkedsforsker professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.
- Konflikten skal have lov til at løbe et par uger i respekt for den danske model. Så kommer der et regeringsindgreb. Det er ikke interessant at diskutere, om det kommer. Det gør det. Det interessante er hvornår og indholdet, siger Flemming Ibsen.
I 2008 fik FOA's hjemmehjælpere, sygeplejersker og pædagoger lov til at strejke længe, til strejkekasserne var tømt.
De krævede højere løn, mens lærerne i dag står fastlåst om arbejdstid over for KL's chefforhandler, Michael Ziegler (K), og finansminister Bjarne Corydon (S).
Forligsmand Mette Christensen har ikke leveret en mæglingsskitse, som regeringen kan ophøje til lov.
Man kan finde en opmand, som lærerformand Anders Bondo Christensen har foreslået det, men regeringen vil skele til gymnasielærernes aftale, mener Flemming Ibsen.
- Den er forhandlet af Akademikernes Centralorganisation (AC) på gymnasielærernes vegne og Finansministeriet. Man vil bruge dette forlig på undervisningsområdet som model. Det matcher KL's præference, da det er en meget lederstyret model, siger han.
KL og regeringen har mistet sympati i befolkningen, fordi mange ser forhandlingernes forløb som aftalt spil. Omvendt mener et flertal af vælgerne, at lærerne kan undervise mere, mener Flemming Ibsen.
- Men politikerne på Christiansborg er så forhippet på at få gennemført deres folkeskolereform og en overenskomst med flere undervisningstimer, at man er villig til at tage det politiske pres og øretæver efter et regeringsindgreb, mener Flemming Ibsen.
/ritzau/