Annonce
Forside

Jyske Bank: Der er næsten tale om overvågning

Jyske Bank har anmeldt de ansvarlige bag DR Dokumentarserien "I skattely". Anmeldelsen er sendt til myndighederne i Schweiz, fordi DR har filmet med skjult kamera ved to møder, der foregik i bankens afdeling i alpelandet.

- Det er ulovligt. Det er kriminelt og strafbart - og derfor har vi anmeldt de ansvarlige. Nu er det op til anklagemyndigheden i Schweiz at foretage de videre skridt i den sag, siger Jyske Banks direktør, Jens Lauritzen, til Ritzau.

Jyske Bank har ikke forsøgt at få nedlagt et fogedforbud, så udsendelsen ikke kan sendes mandag aften:

- Vi vil da meget gerne have, at den ikke bliver vist. Men vi har ikke tænkt os at nedlægge påstand om fogedforbud. Vi må tage den storm, der kommer os i møde, siger Jens Lauritzen.

Ifølge banken har DR i 11 timer optaget en fiktiv forretningsmand - en DR-journalist - der søger om rådgivning i forbindelse med at flytte både patenter og sig selv til udlandet.

- DR har alt i alt optaget 11 timer, hvoraf de vælger at vise 10 minutter. Og det er så klippet sammen som håret på en svensker, om jeg så må sig, siger Jens Lauritzen.

Han tager voldsomt afstand fra de metoder, som Danmarks Radio har brugt:

- Vi mener, at det her er en helt forkastelig måde at drive journalistik på: at sidde og blive manipuleret i 11 timer - der kan man jo næsten komme til at tilstå hvad som helst, siger Jyske Bank-direktøren.

Ifølge banken er det den fiktive forretningsmands udgangspunkt, at han ikke vil betale skat.

- Vi sender ham et skriftligt oplæg, hvori vi skriver, at han ikke skal skatteunddrage, men derimod finde nogle måder, der er legale indenfor lovgivningens rammer, siger Jens Lauritzen.

- Vi siger også til ham, at vi ikke rådgiver indenfor skat - men vi kommer med en masse idéer og forslag til, hvad man kan kigge på, siger direktøren.

Spørgsmål: Idéer og alternative forslag. Er det ikke bare andre ord for skatterådgivning?

- Det kan man da godt sige. Men vi har ikke nogen interesse i, hvor kunden skal flytte hen og etablere selskaber. Vi har interesse i at forvalte hans penge, siger Jens Lauritzen.

/ritzau/

Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem