Annonce
Forside

Kandidattest til Kommunalvalget 2021

På denne side kommer vores kandidattest op, så snart den er klar. Men denne gang bliver den endnu bedre og mere lokal.
Det gør den, fordi Jysk Fynske Medier, Sjællandske Medier, Det Nordjyske Mediehus og flere andre lokale og regionale dagblade er med som samarbejdspartnere. Ved de seneste to valg i Danmark har TV 2 Regionerne været med til at lave kandidattesten sammen med TV 2, men denne gang vil endnu flere journalister med helt lokalt kendskab altså bidrage til at gøre testen så lokal og relevant som overhovedet muligt.
Bornholms Tidende, Lolland-Falsters Folketidende og Der Nordschleswiger er nogle af de lokale aviser, der deltager for at sikre, at denne kandidattest bliver den mest lokale, vi har lavet. Sammen vil flere hundrede lokale journalister bidrage med helt lokale indsigter til kandidattesten. Se hele listen nederst på siden.
TV 2 var de første til at lave kandidattests til valg i Danmark. Det er siden blevet til en fast del af mange danskeres forberedelse, inden de sætter krydset. Med over 10.000 kandidater til et normalt kommunalvalg, er der også mange kandidater at tage stilling til. Kandidattesten er et godt værktøj til inspiration og til at opdage og lære nye kandidater at kende. For kandidaterne er det også et godt udstillingsvindue til at komme i kontakt med vælgerne.

Hvem skal jeg stemme på til kommunalvalget 2021?

Med denne kandidattest til kommunalvalget får du god inspiration, men den kan ikke stå alene, når du skal bestemme, hvem du skal stemme på. Vi anbefaler, at du læser kandidaternes uddybende forklaringer under deres svar. Tag også meget gerne kandidattesten flere gange. Den bliver mere nøjagtig for hver dag, efterhånden som flere kandidater udfylder vores spørgeskema. Testen tager under 10 minutter at gennemføre.
– Kandidattesten kan bruges som en rigtig god inspiration, til hvilke partier og kandidater, man skal kigge nærmere på. Det kan være, at man bliver overrasket – og det kan være, at man bliver bekræftet i, at det netop er de kandidater, man skal holde øje med, siger Asger H. Nielsen, administrerende direktør i analysevirksomheden Megafon, der sammen med TV 2, TV 2 Regionerne og datavirksomheden Paqle har udviklet testen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvem skal jeg stemme på til regionsvalget 2021?

Regionsrådene har stor indflydelse på især sundhedsvæsenet, der påvirker mange danskere. Derfor er det en god idé også at sætte sig ind i dette valg. Ligesom til kommunalvalget vil en kandidattest kunne fungere som inspiration, til hvor du sætter din stemme, men bør ikke stå alene. Kandidaternes uddybende svar er et godt sted at starte, men vi anbefaler også, at man følger den generelle dækning af valget her på siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvad er en kandidattest?

En kandidattest er en valgtest, hvor du bliver spurgt ind til dine holdninger inden for en række politiske temaer, som du vælger, er vigtigst for dig. Du kan herefter svare, hvor enig eller uenig du er i budskaberne. Vores valgtest indeholder både spørgsmål om lokalmiljø, og spørgsmål der vedrører hele landet inden for emner som trafik, miljø og renholdelse, kultur, idræt og fritid, socialområdet, integration, ældre, sundhed, skole-/dagtilbud for børn, beskæftigelse og arbejdsmarked samt skat. Endnu vigtigere er dog de helt lokale spørgsmål, som er formuleret af journalister med lokalkendskab i den specifikke kommune.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvad mener kandidaterne?

Alle kandidater har en holdning til spørgsmål, der optager danskernes hverdag, men det kan være svært at finde ud af, hvad politikerne egentlig mener. Vores kandidattest hjælper dig med at finde ud af, hvad kandidaterne står for, og på den måde lærer du kandidaterne bedre at kende. Kandidattesten giver dig også mulighed for at lære andre kandidater at kende end blot de politikere, der til dagligt optræder i medierne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvilken kandidat er du mest enig med?

Tag vores kandidattest, og find ud af, hvilken kandidat du er mest eller mindst enig med. Vi har stillet de opstillede kandidater en række spørgsmål, og deres svar bliver sammenlignet med dine svar. Når du har svaret på alle spørgsmålene, opgøres det, hvilke kandidater du er mest enig med. De emner, som du har angivet som særligt vigtige for dig, vejer tungere i beregningen af, hvilke kandidater du er mest enig med.
Det er analysevirksomheden Megafon, der har udviklet algoritmen for TV 2. Som noget særligt er den baseret på de emner, danskerne går mest op i, så den på den måde giver det mest relevante svar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvem er med i kandidattesten?

TV 2 har inviteret kandidaterne fra alle godkendte partier og alle løsgængere til at deltage i kandidattesten. Enkelte kandidater ønsker af forskellige grunde ikke at deltage, og vi kan ikke tvinge dem. Normalt deltager over 90 procent af kandidaterne i vores kandidattest. Ved kommunalvalg stiller omkring 10.000 kandidater op i hele landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvorfor mangler der en bestemt kandidat i testen?

Alle kandidater får mulighed for at deltage i testen, og vi opfordrer dem til at udfylde vores spørgeskema. Valgkampen er dog en meget travl tid for langt de fleste kandidater, men efterhånden som flere får svaret på vores skema, vil du løbende have mulighed for at blive sammenlignet med et større udvalg af kandidater. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig, jo flere kandidater der kommer med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvad gør TV 2s kandidattest særlig?

I samarbejde med TV 2 Regionerne har vi siden 2017 haft spørgsmål vedrørende lokalmiljø med i vores test, så den bliver endnu mere lokal og relevant – og især i år.

En lang række lokale og regionale mediehuse deltager nemlig denne gang i produktionen af kandidattesten sammen med TV 2 og TV 2 Regionerne. Derfor vil testen i år indeholde endnu flere lokale og nære spørgsmål om netop din kommune og region.

Der er således forskel på en række af spørgsmålene, alt efter om du bor for eksempel i Nordjylland eller på Fyn. I testen vælger du samtidig to temaer, som har særlig betydning for dig. Valget af disse temaer betyder, at du får ekstra spørgsmål om netop disse to temaer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvilke medier deltager i samarbejdet?

Her er de regionale aviser, som – sammen med TV 2 og TV 2 Regionerne – er med i samarbejdet om en kandidattest op til valget til kommunalbestyrelser og regionsråd (de enkelte mediehuse har herudover en række lokalaviser og distriktsblade):

Jysk Fynske Medier:
• Dagbladet Holstebro
• Dagbladet Ringkøbing-Skjern
• Dagbladet Struer
• Folkebladet Lemvig
• Fredericia Dagblad
• Helsingør Dagblad
• Horsens Folkeblad
• JydskeVestkysten
• Randers Amtsavis
• Vejle Amts Folkeblad
• Viborg Stifts Folkeblad
• Fyens Stiftstidende
• Fyns Amts Avis
• Århus Stiftstidende

Sjællandske Medier:
• DAGBLADET Ringsted
• DAGBLADET Køge
• DAGBLADET Roskilde
• Frederiksborg Amts Avis
• Nordvestnyt Holbæk-Odsherred
• Nordvestnyt Kalundborg
• Sjællandske Sydsjælland (Næstved-Vordingborg)
• Sjællandske Vestsjælland (Slagelse)

Det Nordjyske Mediehus:
• Nordjyske Stiftstidende

Lolland-Falsters Folketidende

Bornholms Tidende

Der Nordschleswiger

Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies