Annonce
Forside

Kommentatorer: Han tager posten fra Sass

Det bliver efter alt at dømme socialdemokraten Bjarne Corydon, som bliver finansminister, mener kommentatorer.

Bjarne Corydon, Helle Thorning-Schmidts (S) nære rådgiver og chefstrateg, bliver efter alt at dømme finansminister i den kommende regering.

Det vurderer politisk kommentator Peter Goll.

- Min vurdering er, at det er meget sikkert, at Bjarne Corydon bliver finansminister, lyder det.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, var ellers storfavorit til den magtfulde post indtil i dag.

Men på grund af kontakter til en Bandidos-rocker kan den socialdemokratiske kronprins ikke sikkerhedsgodkendes til en ministerpost.

- De fleste var ellers sikre på, at Henrik Sass skulle være finansminister, men når det nu ikke bliver ham, bliver det uden tvivl økonomen Corydon, der er Thornings højre hånd, mener Peter Goll.

Bjarne Corydon har som chef for Socialdemokraternes analyse- og informationsafdeling spillet en central rolle i etableringen af det tætte samarbejde mellem S og SF.

Af samme årsag er han ofte blevet nævnt som mulig ny samordningsminister i en socialdemokrat-ledet regering.

Politisk kommentator Søs Marie Serup udnævner også Corydon som oplagt finansministerkandidat.

- Han vil gøre sig godt som selvudslettende kompromismager, og det er den vigtigste kvalifikation på den post, siger hun.

- For overhovedet at strikke forlig sammen med deres grundlag, skal man hele tiden give sig og holde sig selv i baggrunden. Man skal aldrig tage æren for noget som helst, tilføjer Søs Marie Serup.

Hun ser dog også en anden mulig finansminister i den socialdemokratiske folketingsgruppe.

- Morten Bødskov har været en dygtig finansordfører i en lang periode, og det gør ham derfor også til en stærk kandidat, siger hun.

Sass' fald fra tinderne er ikke kun et stort personligt nederlag for den højtstående socialdemokrat, men kan også give partiformanden problemer på bagsmækken, lyder vurderingen.

- Hun kommer til at mangle en løjtnant, der holder styr på partiet og baglandet, siger Peter Goll.

- Der har Sass helt andre forudsætninger for end Bjarne Corydon, tilføjer han.

Den radikale leder, Margrethe Vestager, har også været nævnt som en mulig finansminister, men den teori har ikke gang på jord, mener Peter Goll.

- Det skal være en socialdemokrat. Det er sikkert og vidst, at Socialdemokraterne vil sætte sig på den finansministerpost, siger han.

Henrik Sass Larsen vil også frasige sig posten som politisk ordfører i den nye folketingsgruppe.

/ritzau/

Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem