Antallet af ledige, der står i kø for at få et arbejde, faldt en smule fra maj til juni, viser tal fra Danmarks Statistik.
Der er blevet 900 færre ledige. Det betyder, at ledighedsprocenten fortsat ligger på 5,8 procent, svarende til i alt 153.000 personer.
Dermed fortsætter den svagt nedadgående tendens siden årsskiftet. Men ifølge cheføkonom Ulrikke Ekelund fra BRF-Kredit er der ikke meget at juble over.
- På trods af, at vi gennem mange måneder har oplevet fald i ledigheden, er det på en kedelig baggrund. Ledigheden har blandt andet været faldende som følge af, at arbejdsstyrken mindskes, siger hun og fortsætter:
- De dårlige konjunkturer betyder nemlig, at flere vælger at træde ud af arbejdsstyrken og eksempelvis lade sig uddanne eller pensionere. Ingen af disse forhold betyder, at der reelt bliver skabt flere job.
Dermed tegner ledighedstallene et forkert billede af det danske arbejdsmarked, mener Ulrikke Ekelund og påpeger, at dansk økonomi fortsat har det svært med væksten.
- Vi forventer, at vi skal helt hen i 2014, før vi ser et arbejdsmarked, som atter er på rette spor, fastslår hun.
Der er blevet godt 10.000 færre ledige siden oktober 2012. Men set over en lidt længere periode har ledigheden været nogenlunde stabil.
Makroøkonom i Sydbank Peter Bojsen Jakobsen mener, at den flade udvikling kan skyldes en markant stigning i antallet af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere.
- Korrigerer man ledighedsstatistikken for stigningen i ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er ledigheden steget med 20.000 siden 2010, mens den officielle statistik viser et fald på 5.000 i samme periode, siger han.
Derudover tillægger han dagpengereformen, der trådte i kraft ved årsskiftet, betydning.
- Mange af dem, som i denne tid mister retten til dagpenge, kan ikke modtage kontanthjælp, fordi de har en formue eller en ægtefælle, som tjener for meget, og forsvinder derfor ud af ledighedsstatistikken, siger Peter Bojsen Jakobsen.
/ritzau/