Annonce
Forside

Mark Zuckerberg - en koncernchef i t-shirt

Den 28-årige Mark Zuckerberg har været den ledende kraft bag det verdensomspændende sociale netværk Facebook fra dets spæde start i hans værelse på Harvard Universitetet frem til i dag, hvor det er blandt verdens førende internetfirmaer.

Zuckerbergs Facebook-side, som er blevet besøgt af 13 millioner, indeholder fotos af hans kæreste Priscilla Chan, hans hund Beast og en række af hans nærmeste kolleger.

Han "kan lide" bandet Linkin Park og dokumentarfilmen "Waiting for Superman."

Med fredagens børsnotering af Facebook, hvor Zuckerberg selv vil ringe med Nasdaqs åbningsklokke fra Facebooks hovedkvarter i Californien, vil der komme stadig mere fokus på hovedpersonen bag det sociale netværk.

Hans beslutninger og ledelsesstil vil blive studeret nøje af investorer, der vil mest muligt om Facebooks udvikling.

- Det bliver sværere at opretholde en succes nu, siger Robert Sutton, som er professor i management på Stanford Universitet, til San Francisco Chronicles netavis, og fortsætter:

- Selv om han måske gør alting rigtigt, så kan det stadig komme til at gå meget dårligt på grund af forandringer på markedet.

- Jo større en organisation bliver, desto større er risikoen for, at det går skævt, og der opstår problemer, pointerer han.

En anden erhvervskommentator, Don Moore fra erhvervsuniversitetet UC Berkeley Haas, siger til samme netavis, at der er tale om en undtagelse på mange måder.

- Han er stadig kun en knægt på 28 år og har ført firmaet op i stratosfæriske højder. Det er helt usædvanligt, siger han om Zuckerberg og tilføjer:

- Google og Facebook er undtagelser i forhold til den udbredte trend, hvor de, som starter et firma, ikke udvikler det, når det først er etableret.

Under Zuckerberg er og bliver forretningsuniformen t-shirt, hættetrøje og jeans - og inspirationen kommer stadig fra hackere.

Trods sin unge alder er han blevet en af verdens mest indflydelsesrige personer, og med børsnoteringen triller milliarderne ind på hans konto.

Zuckerberg står med en ejerandel på omkring 28 procent af Facebook, og han er blandt verdens 20 rigeste personer. Facebook har over 900 millioner brugere og en anslået værdi på omkring 100 milliarder dollar.

Mark Zuckerberg voksede op i en jødisk familie i New York, men kalder sig selv ateist. Hans far var tandlæge og hans mor psykiater.

Allerede som 19-årig udviklede han forløberen til Facebook sammen med et par venner i 2004, og siden tog tingene så meget fart, at han droppede ud af det prestigefyldte Harvard Universitet ved Boston.

Sine egne værdier har Zuckerberg beskrevet med ordene: Åbenhed, relationer mellem mennesker og vægt på sociale værdier.

I 2008 indgik Zuckerberg forlig i en retsstrid om rettighederne til Facebook. Tre klassekammerater fra Harvard fik 380 millioner kroner efter at have anklaget Zuckerberg for at have stjålet idéen til Facebook fra dem. Sagen udgør kernen i den Oscar-vindende film "Social Network."

I 2010 blev Facebook-stifteren udnævnt til "Årets person" af tidsskriftet Time. Han kaldes også "kongen af sociale medier" - Facebook er den næstmest besøgte hjemmeside på nettet, kun overgået af Google.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud