Annonce
Forside

Mecom beholder Berlingske - stopper salgsproces

Mecoms bestyrelse har besluttet, at det er mere attraktivt for aktionærerne at beholde Berlingske Media i stedet for at sælge hele den danske mediekoncern, der blandt andet udgiver aviserne Berlingske, BT, Weekendavisen og Århus Stiftstidende.

Det fremgår af kvartalsregnskabet fra Mecom Group, der nu stopper salgsprocessen af sine aktiviteter i både Holland og Danmark. De bud, som Mecom har fået på de danske medier, har simpelthen ikke været gode nok.

- Bestyrelsen og dens rådgivere har konkluderet, at på baggrund af de tilbud, den har modtaget, vil bortskaffelsen af disse selskaber ikke generere attraktiv værdi for gruppens aktionærer, skriver det britiske selskab.

Der er dog først nogle forhandlinger om salg af dele af Berlingske, som skal afsluttes.

- Gruppen fortsætter diskussioner med mulige købere af visse forretninger i Danmark og vil færdiggøre disse salg, hvis der kan opnås enighed om passende pris og betingelser, skriver Mecom.

I sommeren 2012 kom det frem, at Mecom havde planer om at sælge ud af koncernens aktiver. Processen gik for alvor i gang i januar i år, hvor Mecom meddelte, at man ville åbne regnskabsbøgerne for en mindre gruppe af potentielle købere.

Der har gennem processen været flere købere på tale - både danske og udenlandske medier, kapitalfonde og udenlandske investorer, og en del af Mecoms aktiver i Danmark er solgt fra.

Senest i september solgte Mecom Berlingskes halvdel af Syddanske Medier, der blandt andet står bag avisen JydskeVestkysten, samt fem lokale ugeaviser i Syd- og Sønderjylland.

Samtidig takkede Mecom dog nej til bud fra lokale medier på koncernens mediehuse i Aarhus, Holstebro og Viborg.

Kort forinden blev også Berlingske Medias halvdel af boligsiden Boliga solgt fra.

Mecom kommer ud af tredje kvartal med et driftsresultat på 20,3 millioner euro svarende til cirka 151 millioner kroner. Det er næsten 10 millioner kroner mere end samme periode i 2012.

Af kvartalsregnskabet fremgår det, at Mecom indtil nu i 2013 har solgt aktiver fra i Danmark og Holland for 66 millioner euro svarende til 492 millioner kroner.

Af regnskabet fremgår det også, at Mecoms administrerende direktør Stephen Davidson forlader sin stilling ved udgangen af oktober, uden at der indsættes en afløser på posten.

Investorerne tog godt imod kvartalsregnskabet. Tirsdag formiddag steg Mecoms aktier 38 procent på børsen i London.

/ritzau/

Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem