Fremover skal mennesker med urent mel i posen træde varsomt på Facebook og andre sociale medier. Politiet må nu overvåge mistænkte på medierne, når de har mistanke om grove forbrydelser.
Det fastslog Højesteret torsdag, efter at en principiel sag om politiets overvågning af en narkotikamistænkt mands Facebook- og Messengerprofiler blev prøvet ved tredje og sidste retsinstans.
Indgrebsadvokat Lars Lindhard, der har hevet sagen til tops i retssystemet, er overrasket over kendelsen.
- Jeg havde ventet det modsatte. Ikke, man sagde, at det var ulovligt. Men som retsplejeloven er formuleret, så dækker den ikke de teknologisk moderne platforme og burde derfor opdateres, siger Lars Lindhard.
I oktober 2010 logger politiet på den mistænkte mands Facebook- og Messengerprofiler med hans adgangskoder, som opsnappes under en i øvrigt lovlig telefonaflytning.
Byretsdommeren godkender indgrebet, fordi det vil fremme politiets efterforskning, og fordi politiet mistænker ham for kriminalitet med en straframme på mindst seks års fængsel.
Lars Lindhard kærer afgørelsen til landsretten, der ligesom byretten mener, at politiet må udspionere den mistænktes profiler.
Ifølge advokaten vil danskernes retssikkerhed ikke lide under Højesterets kendelse.
- Dommen vil få den betydning, at denne form for overvågning bliver mere udbredt. Nu har vi fået fastslået lovgrundlaget, siger Lars Lindhard og understreger, at der med afgørelsen ikke bliver slækket på retsplejelovens bestemmelser.
Den mistænkte kender sandsynligvis ikke selv til indgrebet og ved heller ikke nødvendigvis, at han har fået beskikket en såkaldt indgrebsadvokat.
Denne i princippet hemmelige advokat er en sikkerhedsgaranti i sager, hvor retten ikke vil lade en anklaget og hans faste forsvarer få adgang til alt materiale.
-
Foto: Polfoto
